Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

30 meter højt: Aarhus kan få nyt lysende vartegn

Af Jonathan Sten Drivsholm

Et 30 meter højt lyskunstværk kan være på vej i Aarhus.

Amtssygehusets ikoniske skorsten kan nemlig få nyt liv med en omfattende renovering, der skal gøre den til et synligt vartegn for det nye kvarter.

Forslaget bliver behandlet i Magistraten tirsdag. Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Amtssygehusets skorsten har stået som et markant pejlemærke i byen siden 1935.

”Skorstenen er et stykke levende byhistorie. Med renoveringen og lyskunsten gør vi fortiden til en aktiv del af fremtiden i Amtssygehuskvarteret,” siger rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang.

Et meningsfuldt pejlemærke

Skorstenen var oprindeligt en del af Amtssygehusets store varmeanlæg, og selvom funktionen for længst er ophørt, er dens betydning ikke forsvundet.

Den indgår i dag i det bevaringsværdige kulturmiljø og troner over det tidligere kedel- og maskinhus, som i fremtiden skal fungere som idræts- og bevægelseshus.

Det kommende lyskunstværk – skabt af lyskunstner Annabelle Hill – skal fremhæve skorstenens arkitektoniske kvaliteter og skabe forbindelse mellem stedets historie og kvarterets nye identitet.

“Mit ønske er at give skorstenen liv i Aarhus’ skyline om natten – som et nænsomt og meningsfuldt pejlemærke for både de nye beboere og resten af byen.

Jeg forestiller mig et roligt og inspirerende udtryk, der afspejler områdets kreativitet, forandring og fornyelse,” siger Annabelle Hill.

Se visualiseringer her:

Centralt element i kvarteret

Lysdesignet er udviklet med omtanke for både naboer og nattehimlen og er tilrettelagt, så det i videst muligt omfang undgår at bidrage til lysforurening.

Renoveringen af skorstenen er et centralt element i realiseringen af Udviklingsplanen for Amtssygehuset.

En af hovedambitionerne er at gøre områdets kulturhistorie til en aktiv del af det nye bykvarter.

Med renoveringen skal skorstenen blive et tydeligt arkitektonisk vartegn, der både fastholder stedets historie og styrker identiteten i det nye Amtssygehuskvarter.

Renovering af skorsten og dermed det nye lyskunstværk forventes at stå færdig i løbet af 2026.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.