Aarhus koger – mennesker og liv overalt – alt lykkes i dag

Hold nu kaje, hvor er der gang i den – det er en af de store dage i Aarhus. Provinsbyen der for alvor er på vej til at blive voksen. Det er ikke New York Times, Vogue eller Daily Mail, som roser Aarhus, men også aarhusianerne selv. Kulbroen tager kegler. For første gang, nogensinde, har vi fået et madmarked, som vi kan være stolte af. Alt klappede. Vejret viste sig fra sin smukkeste side. Masser af god mad – især noget som i den grad skilte sig ud. Det tegner godt. Hatten af for Kulbroen og Kødbyens Mad og Marked. I gør det godt, og den her gang lykkes det hele for jer.
Latinerfestivalen er vågnet op – igen
I den anden ende af byen var der årets Latinerfestival. De er kommet med på vognen igen, efter et par halvsøvnige år. I år var der et hav af aktiviteter, og gaderne i kvarteret var stopfyldte med glade mennesker. Fedt. Ros for jeres indsats i år. Caféer, restauranter, barer og butikker deltog alle i festen i Latinerkvarteret. Te, kaffe, øl, champagne og østers blev serveret i det brostensbelagte Latinerkvarter. Livemusik og Dj´s sørgede for musikken.
Flagstangsmarked – det var også godt besøgt
Boder i massevis stod side om side på forskellige lokationer i Aarhus Centrum. Ved Domkirken var der fyldt med boder og mennesker. Ved Kulbroen var der Flagstangsmarked. Og her var der mange mennesker. Det må uden tvivl være en af de store succeser for markeder i år. Ingen tvivl om, at de mange parkeringspladser var et parameter til succesen. Der var lang kø til markedet, men heldigvis var der også masser af plads. Et flot arrangement, som også fortjener ros.
Markedet ved Kulbroen fortsætter i morgen for fuldt blus. Det er fra klokken 10.00 til 17.00. Så du kan nå det endnu. Det er helt sikkert en oplevelse værd.
Se billederne fra dagen i dag her: