Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Udvider markant: Aarhus Letbane fordobler antal afgange

aarhus-letbane-1024x683
Erfaringer viser, at flere afgange kan få flere til at vælge Letbanen. Foto: Peter Brøgger // Aarhus Letbane

Snart får du langt flere muligheder for at rejse om søndagen.

Antallet af Letbane-afgange i dagtimerne bliver markant udvidet for at give kortere ventetid og større fleksibilitet for de rejsende.

Det meddeler Aarhus Letbane.

Fra den 28. juni vil Letbanen køre hver halve time mellem Aarhus H, Odder og Grenaa om søndagen i tidsrummet fra kl. 09.04 til kl. 21.04.

Det er en fordobling af den nuværende frekvens.

I øjeblikket kører Letbanen én gang i timen, så det øgede antal afgange, bringer søndagsbetjeningen på niveau med hverdage og lørdage.

Skal give mere spontanitet

De ekstra afgange giver kortere ventetid og gør det nemmere at komme til og fra Aarhus, Odder og Grenaa.

Især på tidspunkter, hvor der i dag er længere mellem afgangene.

“Mange har efterspurgt flere afgange om søndagen, og vi håber, at den nye køreplan vil gøre det endnu lettere at vælge Letbanen til,” siger driftschef Julian Barter.

Erfaringer viser, at flere afgange kan få flere til at vælge Letbanen.

Hos Midttrafik oplevede man sidste år en fremgang på op til 60 procent på aften- og lørdagsafgange, da passagererne fik dobbelt så meget letbane på begge strækninger.

”Vi kan se, at ekstra letbaneafgange målrettet fritidssegmentet tiltrækker ekstra passagerer. Mange vil for eksempel gerne være bilfrie til sociale arrangementer.

Med flere søndagsafgange gør vi det endnu lettere for kunderne at tilvælge den kollektive trafik,” siger Henrik Juul Vestergaard, afdelingschef for planlægning, rådgivning og flextrafik hos Midttrafik.

Får 56 ekstra afgange

Med den nye køreplan udvides driften med i alt 56 ekstra søndagsafgange.

L1 mellem Aarhus H og Grenaa får 30 nye afgange, mens L2 mellem Odder og Lystrup/Lisbjerg udvides med 26 afgange.

Samtidig fastholdes de samme afgangstidspunkter som på hverdage og lørdage.

Det skal gøre køreplanen mere enkel og genkendelig for passagererne.

Målet er, at afgangstiderne bliver nemmere at huske, så de rejsende ikke skal forholde sig til særlige søndagstider, når de planlægger deres rejse.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.