Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

“Endelig”: Aarhus Letbane genåbner strækning

letbane-og-busser
Foto: Midttrafik

Efter en længere periode med reduceret drift som følge af arbejdet med magnetskinnebremserne på Letbanens Variobahn-tog er sagen nu afsluttet.

Alle 14 Variobahn-tog er godkendt, de nødvendige klargøringer er gennemført, og Aarhus Letbane er klar til igen at køre normal drift fra uge 33.

Det oplyser Aarhus Letbane i en pressemeddelelse.

Flere tog mellem Aarhus H og AUH

Godkendelsen markerer afslutningen på et omfattende arbejde, der har involveret ombygning af togene, dokumentation, risikovurderinger og myndighedsgodkendelser. Sikkerheden har gennem hele forløbet været den absolutte førsteprioritet.

Klargøringen af infrastrukturen ved blandt andet Aarhus Universitetshospital og Lisbjergskolen er ligeledes afsluttet. Derfor åbner Aarhus Letbane igen for kørsel til Lisbjergskolen og til midtersporet ved AUH.

Sidstnævnte medfører at der kan køre flere tog mellem Aarhus H og AUH. Alle forberedelser er således på plads til en normal, stabil og pålidelig drift.

“Det er en god dag for Aarhus Letbane og vores passagerer,” siger Michael Borre, administrerende direktør i Aarhus Letbane.

”Efter en lang og krævende proces kan vi nu endelig sige, at alle vores Variobahn-tog er godkendt, og at vi er klar til at vende tilbage til normal drift. Jeg vil gerne takke vores passagerer for tålmodigheden gennem hele forløbet. Vi ved, at den reducerede drift har påvirket mange menneskers hverdag,” siger han.

Har påvirket driften siden 2025

Magnetskinnebremse-sagen har siden 2025 påvirket Letbanens drift og medført færre afgange på dele af strækningen.

Derudover har det ikke været muligt at rejse med fra Lisbjergskolen. Arbejdet med at finde, implementere og få godkendt den tekniske løsning har været omfattende, men alle krav til sikkerhed og myndighedsgodkendelse er nu opfyldt.

Med alle tog tilbage på skinnerne kan Aarhus Letbane igen tilbyde sine passagerer den normale køreplan med flere afgange.

“For os har det været afgørende at komme sikkert i mål,” siger Michael Borre.

”Vi har arbejdet målrettet og tæt sammen med Trafikstyrelsen og vores samarbejdspartnere for at sikre den rigtige løsning. Nu ser vi frem til at lægge sagen bag os og fokusere på det, vi er sat i verden for: at levere en sikker, stabil og attraktiv kollektiv transport til borgerne i Østjylland,” slutter han.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.