Letbanen med opråb: Lad cyklen blive hjemme

Siden januar 2025 har passagerne hos Aarhus Letbane haft mulighed for at tage cyklen gratis med.
Mange har glædeligt benyttet sig af tilbuddet, men med de seneste måneders trængsel på særligt L2 mellem Skolebakken og Universitetshospitalet, kommer Letbanen nu med et opråb:
Lad cyklen blive hjemme, så der er plads til alle passagerer.
Tiltaget gælder L2 på strækningen mellem Skolebakken og Universitetshospitalet.
Cykler må ikke komme med på L2 mellem kl. 7.00-8.30 og 15.00-17.00 på hverdage. Kommer du med L2 fra Lystrup i det tidsrum, skal cyklen også tages ud af Letbanen, når du ankommer til Skolebakken.
”Vi oplever, at der er rigtig mange, som bruger Letbanen i morgentrafikken, og når der også kommer cykler med, bliver det svært at få plads til alle.
Vi vil gerne have, at alle kan komme med, og derfor håber vi, at cyklisterne enten cykler eller lader cyklen stå i de tidsrum,” siger Maja Bech, Kommunikationsansvarlig ved Aarhus Letbane.
Håbet er, at alle vil samarbejde og vise hensyn, så der kan blive plads til alle i Letbanen.
”Vi ved godt, det kan være besværligt, men vi håber, passagererne vil hjælpe os med at skabe lidt mere luft i Letbanen i de travleste timer,” slutter hun.
Letbanen sætter i den kommende tid fokus på budskabet med små plakater, klistermærker og opslag på sociale medier.