Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fortid på centralt hjørne: Aarhus mister eksklusiv butik

Af Jonathan Sten Drivsholm

Det er slut med at shoppe B&O-produkter på hjørnet af Klostergade og Borggade.

Efter mere end 50 år på adressen har den store butik med de eksklusive produkter haft sidste åbningsdag.

Det skyldes, at man har valgt at samle kræfterne i byens anden Bang & Olufsen-butik.

“Butikken her er blevet lagt sammen med butikken på Store Torv, og vi har derfor lukket.

Vi vil gerne takke alle vores kunder, der igennem mange år har besøgt butikken her i Klostergade,” lød det for nylig på en seddel i ruden.

Historien bag Bang & Olufsen

Bang & Olufsen blev grundlagt den 17. november 1925 af Peter Bang og Svend Olufsen. De havde en fælles drøm; at lave radioer og blive uafhængige. Med økonomisk støtte fra familien og et lånt loft på familien Olufsens herregård Quistrup i Struer blev drømmen til virkelighed.

Deres fædre var de første storaktionærer, og familierne ejede alle aktier indtil 1977, hvor Bang & Olufsen blev noteret på Københavns Fondsbørs. I dag ejes Bang & Olufsen af danske og udenlandske institutionelle investorer og detailinvestorer. Alle investor- og interessentoplysninger er tilgængelige på Bang & Olufsens investorwebsite.

Bang & Olufsen Drewsens er autoriseret forhandler, som matcher priser med andre autoriserede forhandlere. I deres butikker kan du opleve et stort udvalg af B&O produkter, afprøve produkterne, shoppe og lade dig inspirere. Drewsens driver Bang & Olufsen-butikker i Silkeborg, Odense, Vejle, Hellerup, Aarhus, Aalborg, Rødovre og Esbjerg.

Kilde: Bang & Olufsen Drewsens

Dermed har Drewsens, der stod for driften af butikken i Klostergade, påbegyndt sit nye samarbejde med Radio Loft, som står bag B&O-butikken på det centrale torv.

Fremover skal du altså sætte kursen mod Store Torv 16, hvis du får lyst til at gå på opdagelse i Bang & Olufsens sortiment.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.