Særtilbud med MigogAarhus: Populær kaffefestival vender tilbage

Kaffe & Sensorik-festivalen vender tilbage til Aarhus den 11. og 12. oktober 2025 i helt nye rammer.
Med en ny lokation i Aarhus Congress Center og en udvidelse til en todages festival er der lagt op til en endnu større fejring af kaffens opkvikkende verden.
Glæd dig til to dage fyldt med verdensklassekaffe, talks, debatter, workshops, levende musik og kaffedialoger i øjenhøjde.
Du kan opleve danske pop-legender og spirende talenter og smage kaffe fra både lokale baristahelte og internationale pionerer.
Rabat for MigogAarhus-læsere
Lige nu kan alle MigogAarhus’ læsere få en eksklusiv rabat på partout- og dagsbilletter.
Du kan nemlig spare 15% på partoutbilletter og 10% på dagsbilletter.
Du skal blot vælge den oplevelse, der passer dig bedst:
Bemærk: Ticketmaster opkræver billetgebyr på 25 kr. og et administrationsgebyr på 10 kr.
En mere folkelig kaffekultur
Til kaffefestivalen er der fokus på, at kaffe ikke skal være elitært, men for alle.
Kaffe & Sensorik er altså mere end bare kaffe. Det er nærmere en totaloplevelse, hvor akustiske koncerter, mad, cocktails og kunst binder en smuk sløjfe om dagene.
Det bliver to dage, hvor kruset er fyldt med kvalitet – og hovedet med nye idéer og gode oplevelser.
Som det tredje mest kaffedrikkende folk i verden bærer vi et stort ansvar for at tænke kaffe mere bæredygtigt.
I dag udnyttes mindre end én procent af kaffebønnens sundhedsfremmende egenskaber – de resterende 99% kasseres som kaffegrums.
Med Kaffe & Sensorik løftes blikket op over krusets kant, mens du inviteres til samtaler om, hvordan kaffe kan gøre mere gavn – for mennesker og miljø.
Én stor kaffedate
Festivalen præsenterer et imponerende lineup af lokale, nationale og internationale kaffepionerer.
Hver og én bidrager til et levende, legende kaffemiljø, der udvider horisonter og udfordrer alt, du troede, du vidste om kaffe.
Vi er et land, der elsker kaffe, og derfor fortjener det, ifølge arrangørerne, sin egen festival.
Ved at samle eksperter, innovationskræfter og kaffeentusiaster fra nær og fjern er deres håb, at Kaffe & Sensorik Festivalen bliver en kulturinstitution i sig selv og en global ambassadør for dansk cirkulær kaffekultur.