Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Aarhus Pride 2019: Lørdag den 1. juni går det løs – det fulde program er klar

Parade-Foto-Vildmedfoto.dk_

Lørdag den 1. juni går det løs, når den 8. Aarhus Pride løber af stabelen. Paraden sætter i gang på Bispetorv kl. 11.30.

 

Klokken 13:00 ender paraden på PrideLounge i Musikhusparken. PrideLounge danner rammen for en hyggelig og afslappet eftermiddag for alle aldre og orienteringer. Her er boder med mad og drikke, musik og taler på scenen, hoppeborge og ansigtsmaling i Børnehjørnet og mange andre aktiviteter.

Aarhus Pride 2019: Lørdag den 1. juni går det løs - det fulde program er klar

Som altid holder Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard åbningstalen på scenen kl. 14.00. Han og Aarhus Byråd er essentielle for at Aarhus Pride kan gennemføres hvert år. Der havde ikke været Aarhus Pride, hvis det ikke var for den støtte, vi får fra Aarhus Kommune.

 

Vi kunne heller ikke afholde Aarhus Pride uden vores private sponsorer; firmaer, foreninger, grupper og partier, der også støtter op om at regnbuens farver lyser stærkt i Aarhus den 1. juni – og resten af året. Du kan møde mange af dem på PrideLounge, hvor du kan få informationer om, hvorfor netop de er relevante for LGBTQIA+ miljøet.

 

Aarhus Pride uddeler hvert år to priser. Aarhus uddeles hvert til en eller flere personer, der i år har gjort en særlig indsats for homoseksuelles, biseksuelles og transpersoners levevilkår. Prisen overrækkes kl. 15:00 fra scenen på PrideLounge. Samtidig overrækkes Paradeprisen til den eller de, der har givet årets parade et ekstra pift.

 

PrideLounge lukker kl. 18:00, men festen fortsætter på Centralværkstedet i Værkmestergade, hvor byens bedste dansebar, Gbar, ligesom sidste år er vært for The Absolute Official Afterparty fra kl. 20 – 04. Der er stadig billetter at få.

 

Aarhus Pride er en fjollet festdag. Men den er også et samlingspunkt i en fortsat kamp for lige rettigheder og plads til mangfoldighed i Aarhus og i hele verden. Selv om vi fester og holder regnbuefanen højt, så er der alvor bag kostumer og glitter.

 

En Pride er ikke kun for os, der identificerer sig som LGBTQIA+. En Pride er for alle! Alle, der fejrer kærligheden mellem mennesker og vil vise deres opbakning til, at alle mennesker og forhold opnår lige rettigheder; både i samfundet og i familien.

 

Billetter til afterparty kan købes her:

 

Se det fulde program online her:

 

Læs mere om Aarhus Pride 

 

 

 

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.