Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vinder national finale: Aarhus-profil skal sikre historisk titel til Danmark

image-13-1024x614
Foto: Ako Kurnosenko

Nu markerer Aarhus sig igen på den helt store madscene.

I går, mandag den 15. juni kæmpede nogle af Danmarks bedste kokke og sommelierer om pladsen som Danmarks repræsentant ved Copa Jerez — verdens eneste gastronomiske konkurrence, der sætter parringen af mad og sherry i centrum.

Hvert hold leverede en treretters menu — forret, hovedret og dessert — parret med tre udvalgte sherrytyper og blev bedømt på kulinarisk talent, sherrykundskab, samspillet mellem mad og vin – og formidlingen til dommerne. 

Efter en tæt bedømmelse stod vinderen klar: Mathias Thorstein Breinholt fra Domestic i Aarhus og Alexander Johnsen fra Scheelsminde i Aalborg løb med sejren og skal nu repræsentere Danmark ved Copa Jerez Forum & Competition i Jerez i maj 2027.

Danmark har vundet Copa Jerez to gange i træk — i 2023 og 2025 — og nu skal Mathias Thorstein Breinholt altså være med til at skaffe Danmark en historisk tredje titel i træk, når den internationale finale afvikles i Jerez i maj 2027.

Søpindsvin og Manzanilla-sherry stak ud

Holdets klare evne til at formidle retternes og sherryernes historie fik ros med på vejen. 

Særligt én servering blev fremhævet af dommerpanelet, der på dagen smagte sig igennem forretter, hovedretter og desserter med matchende sherry-vine fra de fire hold.

Vinder national finale: Aarhus-profil skal sikre historisk titel til Danmark
Foto: Ako Kurnosenko

Gastronomiredaktør på Børsen, Ole Troelsø, sagde umiddelbart efter offentliggørelsen af vinderen:

“Vinderholdets serveringer og parringer mellem ret og sherry udmærkede sig ganske enkelt ved at være mere moderne og tidssvarende og samtidig meget velsmagende. 

Fx holdets forret bestående af en blød chawanmushi med søpindssvin med nogle overraskende crunchy tern af jordskokker porcheret i mælk og jordskokker syltet i tør sherry, det var ikke bare ekstremt velsmagende, men spillede også utroligt godt sammen med manzanilla-sherryen.”

Fotos af vinderholdets forret, hovedret og dessert. Foto: Michael Jepsen

En drøm, der er gået i opfyldelse

Dagens vindere har trænet i månedsvis for at ramme de helt rigtige matches af sherry og mad. Det var ikke første gang, at hverken Mathias eller Alexander har stillet op til Copa Jerez, men det er første gang, de er gået hele vejen.

“Det er en drøm at stå her i dag og endelig være dét hold, der vinder. Jeg har haft så mange forbilleder, der har vundet den her konkurrence – læremestre, venner og bekendte – og at få lov til at stå ved siden af dem nu, det er helt unikt.

Alexander og jeg har brugt måneder på at træne sammen, og senest fire timer her i bilen på vej herover på at snakke sherry og mad igennem. For Copa’en handler først og fremmest om formidling og at få sherryens og regionens fortælling ud over rampen,” siger Mathias Thorstein Breinholt, sommelier og vinder af Copa Jerez Danmark 2026.

20 år på den internationale gastronomiske scene

Copa Jerez er verdens eneste gastronomiske konkurrence, der sætter parringen mellem mad og vin i centrum. 

Bag konkurrencen står Consejo Regulador de las DD.OO Jerez-Xérès-Sherry y Manzanilla de Sanlúcar de Barrameda samt eksportorganisationen Fedejerez i samarbejde med den Spanske Ambassades Handelsafdeling i de forskellige lande.

Gennem 20 år har Copa Jerez samlet mere end 500 af verdens fremmeste gastronomiske fagfolk fra fem kontinenter — med dommere og gæster som Jancis Robinson MW, Josep Roca fra trestjernede El Celler de Can Roca og Heston Blumenthal fra The Fat Duck.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.