Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flere kommuner lagt ned: Aarhus ramt af stort hacker-angreb

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Aarhus Kommune
Foto: Aarhus Kommune

I dag har en lang række danske kommuner været ramt af et hackerangreb.

Bag angrebet står den prorussiske gruppe NoName, der også tidligere har været på spil.

Det skriver TV 2.

Aarhus Kommune har bl.a. været ramt i dag.

Dog er både Aarhus.dk og de fleste andre hjemmesider oppe at køre igen.

Arbejder på at afværge hackere

Aarhus Kommunes hjemmeside var nede i lidt over to timer, da den blev udsat for et såkaldt et DDoS-angreb.

Stadsdirektør Martin Østergaard Christensen fortæller, at kommunen i samarbejde med en række virksomheder og Aarhus Universitet arbejder på at kunne afværge hackerangreb.

“Vi ligger jo inde med mange oplysninger. Det her kan ske, men beskyttelse af kommunale data er en kæmpe opgave – blandt andet medarbejderes daglige brug af it, oprettelse af kodeord og sikker håndtering af udstyr,” siger han til TV 2.

Fakta om DDoS-angreb:
Et DDoS-angreb er et digitalt angreb, hvor en person med vilje overbelaster for eksempel en hjemmeside, så siden ikke kan svare eller bryder sammen. Et DDoS-angreb (Distributed Denial of Service – eller et “ude-af-drift”-angreb) er et overbelastningsangreb. Det udføres ved, at en person, som kontrollerer en masse computere eller andre internet-enheder, får dem til på én gang og i én uendelighed at forespørge den samme internetadresse eller sende trafik med et særligt mønster mod dit IT-udstyr. Resultatet er, at ingen andre kan komme i forbindelse med for eksempel hjemmesiden. DDoS kan ramme hjemmesider, mailservere, firewalls, routere o.lign.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen og Center for Cybersikkerhed

Dagens angreb kommer i kølvandet på, at selvsamme NoName57 søndag eftermiddag hackede en række andre danske hjemmesider.

Her var det bl.a. Københavns Lufthavn, Trafikstyrelsen og Movia, der stod for skud.

Angrebene skyldes angiveligt Danmarks støtte til Ukraine i den igangværende krig.

Del artikel

Andre læser også