Menukortet er tilbage: Restaurant i Aarhus dropper QR-koder

Gæsterne hos Elle Belle må vænne sig til en ny virkelighed fra februar 2026.
Efter fire år med digitale menukort har restauranten på Åboulevarden valgt at tage et skridt tilbage og introducere fysiske menukort.
Det sker for at styrke dialogen med gæsterne såvel som den afslappede feriestemning, Elle Belle altid har lagt op til.
“Så meget, som vi elsker TikToks og trends, så mærker vi et behov hos vores gæster for at kunne lægge mobilen fra sig og være til stede, når de er ude at spise.
Det vil vi gerne møde dem i og skabe mere nærvær i besøget hos os,” fortæller Kalle Møller Jensen, medejer af Elle Belle Bar, i en pressemeddelelse.
Markeres med særligt tilbud
A la carte-kortet er ligeledes fortid i restauranten, der fremover byder på to faste social dining-menuer.

Selvom Elle Belle oprindeligt startede som madbar med fokus på cocktails, oplever køkkenet nemlig i stigende grad at få ros for sine små deleretter med inspiration fra Middelhavet og det nordiske køkken.
Fokus er fortsat på fisk, skaldyr og grønt, men kortet er nu skåret helt ind til benet.
Nye menuer
Elle Belle dropper QR-koder og introducerer to faste social dining-menuer fra februar 2026:
Halvpension
Sæsonens 4 deleretter + snacks & focaccia.
Hverdagspris (tirs–tors): 275,- kr.
Weekendpris (fre–lør): 315,- kr.
All Inclusive
Sæsonens 7 deleretter + snacks & focaccia
Pris (tirs–lør): 415,- kr.
Det hjælper restauranten med at holde priserne nede – fx er den nye ‘Halvpension-menu’ lavet med henblik på at tilbyde et budgetvenligt alternativ i hverdagen.
Læs også: Helt ekstraordinært: Her får du overdådig brunch hele vinterferien Elle Belles nye retning markeres med et særligt februar-tilbud, hvor du får sæsonens 4 deleretter + snacks & focaccia for 199 kroner fra tirsdag til og med torsdag.
Du finder restauranten på Åboulevarden 55, hvor dørene er åbne tirsdag-lørdag fra kl. 17.00