Flotte tal: Aarhus-skole scorer højeste karaktergennemsnit i Østjylland
Tallene for karaktergennemsnittene på landets gymnasier er blevet offentliggjort.
Uddannelsesstatistik under Børne- og Undervisningsministeriet er klar med dugfriske tal for karaktergennemsnittene blandt alle landets gymnasier i 2025.
Her står det klart, at Aarhus Katedralskole på tværs af de østjyske gymnasier lander som nummer 1.
Det sker med et karaktergennemsnit på 8,6.
Blandt de højeste snit i Danmark
Hvis vi kigger på hele Midtjylland, må Aarhus Katedralskole se sig overgået af Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing, der er et privat gymnaisum. Her har de et gennemsnit på 8,8 – men katedralskolen lander altså stadig på en solid andenplads.
På landsplan er Aarhus Katedralskole også en del af toppen.
Her er det kun privatskolerne Det Kristne Gymnasium, Bagsværd Kostskole og Ingrid Jespersens Gymnasieskole – begge med karaktergennemsnit på 9,0 og Aurehøj Gymnasium, der har et særligt fokus på musik, med et gennemsnit på 8,9, der ligger højere end gymnasiet i Aarhus. Alle karaktererne dækker STX.
Sammenlignet med de lokale gymnasier i og omkring Aarhus er Aarhus Katedralskole også duksen i klassen.
Blandt andet landede Aarhus Gymnasium, Egå Gymnasium, Risskov Gymnasium og Marselisborg Gymnasium karaktergennemsnit på hhv. 7,4, 8,0, 7,5 og 7,8.
I forhold til 2024 landede Aarhus Katedralskole et karaktergennemsnit på 8,5.
Om karaktergennemsnit skriver skolen på deres hjemmeside:
“Det er et af skolens mål, at undervisningen foregår på et højt niveau – både fagligt og pædagogisk. Derfor er der fokus på den generelle karakterudvikling på skolen. Målet er, at det høje karaktergennemsnit fastholdes på det høje niveau,” skriver de.