Kæmpe 80’er-fest i Aarhus: Oplev årtiets største hits og tidligere Melodi Grand Prix-vinder
Lyden af det gyldne årti er for alvor tilbage og har efterhånden sat sit præg på så mange nye hits, at man ikke kan tænde for radioen uden at fange 80’er-vibes.
Men hvorfor ikke gå linen ud og spole tiden 40 år tilbage til de glade dage?
Nu har du alletiders chance for at gøre netop dét. For på lørdag rammer Aarhus’ største 80’er-fest Ridehuset, og du er inviteret.
Så find din walkman frem, tag dine bedste dansesko og de mest farverige kluns på og hav en fest med det bedste musik fra 80’erne og 90’erne.
Slå dig løs til langt ud på natten
Aftenen skydes i gang med alle de største hits fra 80’erne, når bandet Fede80ere indtager scenen.
Så skulle hofterne ellers være varmet op til det store medley show med dragqueen og tidligere vinder af Melodi Grand Prix Peter Andersen, der optræder med det bedste fra Cher og Tina Turner.
Til sidst går en af Danmarks mest garvede DJ’s på, når Mads Laumann spiller op til dans og glade dage.
Med plads til hele 1.000 gæster er der lagt op til en kæmpe fest i 80’erne og 90’ernes tegn – og frygt ej, for taber du pusten er der også masser af siddepladser i salen.
Har du tænkt dig at gå all in, er det muligt at købe VIP-bord, så du får plads på et podie med den bedste udsigt til scenen.
Hele herligheden varer, fra dørene åbner kl. 19.30 til langt ud på natten.
God fest!
Du kan købe billetter her på Billetto eller læse mere her på Facebook.
Hvor: Ridehuset på Vester Allé 1