Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Oplever stor interesse: Aarhus Universitet afslører nye høje ansøgertal

Foto: Marjun Danielsen, AU FOTO
Foto: Marjun Danielsen, AU FOTO

Igen i år har næsten 8.000 ansøgere placeret en uddannelse ved Aarhus Universitet øverst på ønskelisten ved kvote 2-fristen søndag middag.

Det er stort set status quo i forhold til rekordåret 2025 – og en fremgang på 36%, hvis man sammenligner med 2022. 

Især de naturvidenskabelige uddannelser på fakultetet Natural Sciences går frem – herunder f.eks. kemi, fysik, datalogi og nanoscience.

De tre engelsksprogede it-uddannelser, som blev lanceret sidste år, har igen tiltrukket sig stor interesse med 480 førsteprioritetsansøgninger, hvilket er 3% flere end sidste år. 

”Vi har netop lanceret en betydelig investering på it-området; især med fokus på cybersikkerhed, og det glæder mig, at der er stor interesse blandt ansøgerne.

Der er en væsentlig mangel på it-specialister, og prognoser tyder på, at manglen bliver større i fremtiden. Så der er brug for alle gode kræfter, og det skal vi være med til at levere på,” siger prorektor Berit Eika i en pressemeddelelse.

Mange ansøger ny mulighed

Søgningen til universitetets øvrige fakulteter ser ud til at have stabiliseret sig efter en årrække med markant vækst.

Eksempelvis går Technical Sciences 4% tilbage i forhold til sidste år, men det sker på baggrund af en fremgang på mere end 70% siden 2022.

Det sundhedsvidenskabelige fakultet Health har i år åbnet for søgning til en bacheloruddannelse i medicin, der giver mulighed for at tage kandidatdelen i Gødstrup ved Herning.

Den mulighed har 105 ansøgere valgt som førsteprioritet. 

Prorektor glæder sig

Ansøgertallene er trukket umiddelbart efter ansøgningsfristen og kan fortsat flytte sig på marginalerne.

Foreløbige ansøgertal

  • AU i alt: 7.927 (1% færre end i 2025 – 36% flere end i 2022)
  • Arts: 1.457 (3% færre end i 2025 – 2% flere end i 2022)
  • Aarhus BSS: 3.294 (1% flere end i 2025 – 43% flere end i 2022)
  • Health: 1.399 (5% færre end i 2025 – 14% flere end i 2022)
  • Natural Sciences: 922 (5% flere end i 2025 – 159% flere end i 2022)
  • Technical Sciences: 855 (4% færre end i 2025 – 71% flere end i 2022)

Kilde: Aarhus Universitet

Men prorektor Berit Eika glæder sig over, at der overordnet set er stor interesse for Aarhus Universitet blandt kvote 2-ansøgerne:

”Kvote 2 er en vigtig del af vores uddannelsessystem, fordi den giver en ekstra mulighed for ansøgere, som er motiverede og kvalificerede, men som ikke helt har karaktersnittet til at komme ind i kvote 1.

Det er en del af ansøgningssystemet, der fortsat kan forbedres og strømlines, men jeg er glad for, at der er rigtig mange unge, som gør brug af det, når de skal søge en videregående uddannelse.”

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.