Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Aarhus Vest: Mænd anholdt og fængslet for knivstikkeri i Rydevænget

Politi-3-1024x524

To mænd på 21 og 23 år er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger for grov vold. Sigtelsen i Retten i Aarhus lød på, at de sammen med flere ukendte gerningsmænd slog, sparkede og stak en 23-årig mand med en knivlignende genstand.

 

Voldsepisoden fandt sted fredag 11. september på en parkeringsplads i Rydevænget i Aarhus V og blev anmeldt klokken 20.50. Anmeldelsen gik på, at 10-12 mænd var i slagsmål, så politiet rykkede ud med flere patruljer. Da politiet kom frem, var slagsmålet dog overstået, og dem der var til stede ville ikke sige, hvad der var sket.

 

Det viste sig, at en 23-årig mand var mødt op på skadestuen med knivstik, som han sandsynligvis havde fået i slagsmålet i Rydevænget, hvor politiet i flere timer afspærrede et større område og sikrede sig spor. Offeret, der ikke umiddelbart var kommet alvorligt til skade, havde ikke lyst til at sige særligt meget til politiet, men her halvanden måned senere er der altså kommet et gennembrud i sagen med anholdelsen og varetægtsfængslingen af to af de formodede gerningsmænd.

 

Anklagemyndigheden ville anmode om dørlukning ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi vil derfor ikke komme med yderligere oplysninger i sagen. De to mænd tog begge forbehold for eventuelt at kære varetægtsfængslingen til landsretten.

 

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.