Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aarhus’ vildeste løberute?: Løb igennem teateret, rådhuset og Den Gamle By

Af Jonathan Sten Drivsholm
PR-foto
PR-foto

Søndag kan du opleve mange af byens mest ikoniske steder på en helt ny måde.

Her indtager DAC Arkitekturløb for første gang nogensinde Aarhus med to ruter, der tager dig forbi og igennem flere seværdigheder.

Har du endnu ikke sikret dig billet til det populære løb, så fortvivl ej. Du kan nemlig stadig nå at tilmelde dig løbet lige her

Det er Dansk Arkitektur Center (DAC), der i samarbejde med Aarhus Festuge og Aarhus 1900 Atletik & Løb inviterer til eventet, hvor du kan opleve byen i løb.

Arkitekturløbet er klar med en unik rute, der vil tage dig rundt i flere af byens ikoniske bygninger og magiske passager.

Aarhus' vildeste løberute?: Løb igennem teateret, rådhuset og Den Gamle By
PR-foto

Sightseeing udover det sædvanlige

Til DAC Arkitekturløb kan man som deltager enten gå eller løbe de helt særlige 5 eller 10 kilometer lange ruter.

Begge ruter starter i Byparken og går derfra blandt andet forbi – eller igennem! – Aarhus Rådhus, Bruuns Galleri, Aarhus Teater, DOKK1, majestætiske Turbinehallen og Den Gamle By ved skumringstid foruden flere af lysværkerne under årets Festuge. 

Se ruterne her på Aarhus Festuges hjemmeside

Arkitekturløbet er uden tidtagning.

Du skal altså ikke være bange for at stoppe op undervejs for fx at nyde arkitekturen i Retsbygningen – også kendt som Danmarks smukkeste tinghus.

Vender tilbage flere år

DAC Arkitekturløb har allerede gået sin sejrsgang i København og Aalborg.

Her har deltagerne oplevet byerne på en ny måde og bevæget sig gennem bygninger, som normalt er lukkede for løbende gæster.

Nu kommer denne blanding af motionsløb og arkitektonisk udforskning altså endelig til Aarhus.

Hvad: DAC Arkitekturløbet
Hvor: Rundt i Aarhus C
Hvornår: Søndag den 27. august

Aarhusianerne kan allerede nu glæde sig over, at det ikke bliver sidste gang.

Aarhus' vildeste løberute?: Løb igennem teateret, rådhuset og Den Gamle By
PR-foto

For samarbejdet mellem DAC, Aarhus Festuge og Aarhus 1900 Atletik & Løb løber de næste tre år frem.

Du kan læse mere om løbet og købe billetter her

Del artikel

Andre læser også