Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aarhus Vin & Kokkeskole – succes fra start

Af anders@sommersangdigital.dk

Alle snakker mad. Det ligger åbenbart i tiden. På tv viser de madprogrammer i en uendelighed, og vi laver mad derhjemme som aldrig før. Vi drikker mere vin end tidligere. Vores råvarer kan ikke blive friske nok – og ud over alt det, så skal det hele tilsættes gode historier, krydret med oplevelser vi husker. Aarhus Vin & Kokkeskole er et nyt tiltag, som sætter mad og vin i et nyt perspektiv. Navnet er nyt, men det er Søren Pedersen og hans hold fra Norsminde Kro, som står bag Vin og kokkeskolen. De har kørt kokkekurser i over 15 år. Så det er et erfaren, kreativt og professionelt hold, vi møder i køkkenet eller vinkælderen.

 

Moderne kokkeskole

Lær noget brugbart. Der er meget snak, og der er mange kloge åge diskussioner om mad og vin. De skal være der, men noget, som Aarhus Vin & Kokkeskole lægger meget vægt på, er, at det skal være praktisk. Man skal kunne bruge det, man lærer, og niveauet passer snorlige til dem, som deltager. I undervisningsverdenen kalder man det vist praksisnær læring. Kokkene og vinfolket fra Norsminde Kro er jo vant til, at man skal bruge det, man lærer, så for dem er det en selvfølge, vi skal være tæt på den virkelige verden.

 

Fællesskab omkring mad

Teambuilding er oplagt, når der er tale om mad og vin. Det kan være firmaer, polterabender, naboer, familier, som ønsker at lære noget om mad i fællesskab, men også individuelle, som bare ønsker en større viden om mad eller vin. Kokkene er uddannede og kommer fra Norsminde Kro, så det er ikke laveste fællesnævner, vi har med at gøre. Kroen derude i Norsminde har i flere år været blandt de bedste spisesteder i Aarhus, og det er de stadigvæk. Der kan laves kokkekurser for mange, men også få. Du kan få eneundervisning, hvis du ønsker det eller vælge gastronomisk teambuilding, som fører dig sammen med andre – og ind i et univers af gode råvarer, velsmag og solidt håndværk. Noget, som flere og flere vælger, er at give et kokkekursus som gave.

 

Det lokale guld

Norsminde Kro er kendt for sit tætte forhold til råvarerne. Faktisk gror eller går de uden for døren eller tæt på den. Så hvis du vil tæt på råvarerne, så kan du det.

Man kan besøge kroens leverandører og gå en tur i marken. Er der nye asparges, solmodne blommer, friske krydderurter eller sukkermajs, kommer de i kurven. Turen går forbi kroens kreaturer, stranden, skoven eller på mejeriet. Skal der saltes, grilles, ryges eller braiseres, gør de bare det. Velsmag er det eneste, der med sikkerhed er facit, allerede inden holdet starter ud. Norsminde Kro går op i, at det lokale grundelement i hver enkelt ret bliver indpakket i moderne og kreativ tilberedning, tilsat friske pust fra de mange muligheder, et restaurationskøkken nu engang har.

 

Specialer og valgfrihed

Du behøver ikke starte fra bunden, men kan vælge lige præcis det kursus, du ønsker. Er det for eksempel sushi, fisk, pasta, vildt, thaimad eller sauce, du vil lære at lave, så plukker du bare. Det giver god mening, man ikke skal slæbes igennem noget, som ikke interesserer en. Noget, som også skal nævnes, er, at der er flere forskellige undervisere, som hver især har deres speciale. Så du bestemmer selv.

 

Foredrag og gastro-rejser

Nu er det mad og vin, der er fokus på, men ikke kun at lave den selv. Aarhus Vin & Kokkeskole holder foredrag og laver vin- og gastroture – både i Danmark og Spanien. Mange af foredragene tager udgangspunkt i vin. Enten ved at en lokal winemaker kigger forbi, eller at en af kroens sommelier fortæller om områder, og der smages på vinen.

 

 

Norsminde Kro Kokkekurser

Gl Krovej 2

Norsminde

8300 Odder

Tlf: 86 93 24 44

Email: norsminde@norsminde-kro.dk

Hjemmeside

Del artikel

Andre læser også