Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fra pigedrøm til virkelighed: Aarhusianer er del af ny Spice Girls-gruppe

Af Freja Dumont

De fleste piger, der var unge i 90’erne, har nok haft en drøm om at være en del af alletiders største pigeband – Spice Girls.

En af dem var aarhusianske Jasmine Gordon, og som én af meget få, gik drømmen faktisk i opfyldelse.

Snart vender hun nemlig tilbage til hjembyen Aarhus som en af de fem Spice Girls i showet ‘WANNABE – The Spice Girls Show’.

“Jeg glæder mig allermest til at komme i gang med turnéen og til at udleve min barnedrøm om at være en Spice Girl.

Dét og så ikke mindst at være med til at bringe folk direkte tilbage til nostalgien af de magiske 90’ere, siger Jasmine Gordon.

En pigedrøm er blevet til virkelighed

Jasmine mindes med glæde, hvordan hun og vennerne fra børnehaven havde yndlingslegen ”Spice Girls”.

Siden da har hun haft en pigedrøm om at være med i sådan en gruppe. Og nu er drømmen blevet til virkelighed. 

“Jeg var meget inspireret af, at de var fem så forskellige kvinder, som fyldte lige meget på hver deres måde og stadig komplimenterede hinanden. Sporty Spice var min yndlings som barn.

Jeg syntes, hun var den sejeste, fordi hun gik i sportstøj og kunne lave flikflak, og så var hun min yndlingssanger af de fem,” fortæller Jasmine, som sætter en ære i at skulle være én af de fem ikoniske

Fra pigedrøm til virkelighed: Aarhusianer er del af ny Spice Girls-gruppe

Hjem til Aarhus

Rytmik og performance har fyldt hos Jasmine så længe, hun kan huske.  

I hjemegnen i Aarhus gik hun bl.a. til rytmisk gymnastik i Gymnastikgården, dansede bl.a. på Dansestudiet og var danseunderviser på Beat Fabrikken.

Hun deltog senere i koreografikonkurrencen Make Your Move (2012), har også spillet med i Les Misérables på Musikhuset i 2003-2004 samt Nathan på Aarhus Teater i 2008.

“Det bliver dejligt at tage pigerne (castet) med hjem til Aarhus, en by hvor man har alt, hvad man skal bruge tæt på.

Strand, skov, gode butikker og restauranter, fantastisk kunst og kultur, hyggelige, rolige områder, festlige gader og dejlige mennesker – alt sammen i gåafstand,” siger Jasmine.

Hun er intet mindre end klar til at bringe ‘WANNABE – The Spice Girls Show’ til Aarhus d. 2. marts på Hermans i Tivoli Friheden.

Her vil hun og de fire andre piger skal skabe en kæmpe Spice Girls-fest, der bringer publikum direkte tilbage til de magiske 90’ere, hvor du får rå GIRL POWER og “the greatest hits” fra alletiders største pigeband – Spice Girls! 

Du kan købe billetter til showet i Aarhus lige her.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien