Så skal der skåles: Aarhusiansk bryggeri vinder prestigefyldt pris
Et ungt aarhusianske bryggeri har på bare to år markeret sig som en nyskabende aktør i den danske ølbranche.
Og det er i den grad blevet bemærket.
Derfor kan Stepping Stone Brewing Co. nu bryste sig af at være Årets Danske Bryggeri anno 2024 efter en afstemning med rekordmange stemmer.
Det meddeler foreningen Danske Ølentusiaster, der står bag afstemningen.
Bryggeriet var indstillet til prisen af hele 10 lokalafdelinger, hvilket er en præstation, der aldrig er set før.
Sætter nye standarder
Årets afstemning satte ny rekord med 1724 stemmer afgivet af Danske Ølentusiasters medlemmer. Hele 14,2 % af stemmerne gik til det aarhusianske bryggeri, som dermed sikrede sig titlen i et stærkt felt af dygtige ølmagere.
Bag Stepping Stone Brewing Co. står Daniel True, Runee Stusgaard og Simon Grøndahl Lyngholm Jakobsen, som med “deres fandenivoldske tilgang kombinerer øl som håndværk med en vision om at gøre en forskel, blandt andet ved at ansætte flygtninge og samarbejde med lokale aktører.
Med en blanding af kreativitet, innovation og jordnærhed er Stepping Stone et bryggeri, der sætter nye standarder for, hvad godt øl kan være i Smilets By og langt ud over,” lyder det fra Danske Ølentusiaster.
Top 10 ved Årets Danske Bryggeri:
1. Stepping Stone Brewing Co. – 14,2%
2. Det Lille Bryggeri – 12,7%
3. Bad Seed Brewing – 12,4%
4. Thisted Bryghus – 10,4%
5. Fanø Bryghus – 8,4%
6. Gamborg Bryghus – 7,4%
7. Ebeltoft Gårdbryggeri – 4,8%
8. Herslev Bryghus – 4,3%
9. Deeper Roots Brewing – 4,1%
10. Small Batch – 3,9%
Kilde: Danske Ølentusiaster
“Fuldstændig blæst bagefter”
Den flotte pris er blevet modtaget med enormt stor glæde og taknemmelig hos det aarhusianske bryggeri.
“Vi er fuldstændig blæst bagefter over, at 10 lokalafdelinger indstillede os – deriblandt Danmarks tre største byer. Stepping Stone Brewing Co. er startet ud fra en idé om at man skal have et bryggeri, der er mere end bare en ølfabrik.
Og vi bestræber os på at lave den højeste kvalitet af øl, som vi overhovedet kan komme afsted med, fordi vi gerne vil skabe jobmuligheder for folk, der står uden for jobmarkedet.”
Dyb tak til alle, der har stemt. Jeg synes, det er ekstremt vigtigt at holde den her pris i live, for jeg har altid set det som people’s choice. Det her er dansk foreningsliv, der stemmer.
Så den er pris er folkelig og dansk, og det er alt det, vi gerne vil være,” lød det fra Daniel True, da Danske Ølentusiaster overrakte ham den gode nyhed.
Læs også: For første gang: Spændende take away-koncept åbner i Aarhus Du kan læse mere om afstemningen og om årets vinder Stepping Stone Brewing Co. lige her