Lokalt stjernestøv: Aarhusiansk caféejer deltager i Robinson

I går havde Robinson Ekspeditionen 2025 premiere.
I 41 dage skal 20 udvalgte, modige overlevere kæmpe mod den ubarmhjertige hede, den barske natur og det vilde dyreliv i det sydlige Malaysia, skriver Viaplay.
Jakob Kjeldbjerg stiller, som altid, ekstreme krav og lader i denne sæson deltagerne kæmpe i par på dag ét. De bliver kastet direkte ud i en udholdenhedskonkurrence, hvor vinderparret skaber hhv. Hold Nord og Hold Syd.
Og her gjorde en velkendt deltager sig særligt bemærket.

Den aarhusianske caféejer Alexander Falkenberg, bedre kendt som Alex, deltager nemlig i dette års Robinson. Han står bag OS Kaffe & Vin på M.P. Bruuns Gade, hvor han også er ansigtet udadtil på deres sociale medier.
Inden premieren skrev han på sin egen Instagram:
“Nu kan jeg endelig løfte sløret for at jeg skal være med i dette vanvittige program. Jeg håber at I alle vil se med.”
I går vandt han årets første dyst sammen med den 54-årige Henrik Baun. Dermed sikrede han sig magten at kunne danne årets hold.