Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe anerkendelse: Aarhusiansk pizzeria vinder international pris

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Pizza Champion Cup
Foto: Pizza Champion Cup

Da de nordiske pizza-mesterskaber for nylig løb af stablen i Stockholm, gjorde en aarhusiansk pizzabager stort indtryk på dommerne.

Faktisk så stort, at Nadia Marjan fra Melværk løb med en af de mest prestigefyldte priser ved Pizza Champion Cup 2024.

Nadia Marjan, der er creative director og partner i Melværk, sejrede på imponerende vis i kategorien bedste gourmetpizza.

Vandt med vanvittig pizza

Det var ikke hvilken som helst pizza, der sikrede den internationale pris.

Nadia Marjan imponerede dommerne med en kreation, der var toppet med bl.a. æble, chilihonning og gin.

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af MELVÆRK (@melvaerk)

“Nadia’s pizza er utvivlsomt en smagssensation lavet på en dej med 77% hydrering og en fermentationstid på 64 timer.

Toppingen var en udsøgt sammensætning af fior di latte, dehydrede æbler, røget chilihonning, timian- og æblekompot, stegt pancetta, timian og gin.

Nadia imponerede stort i en svær konkurrence med en inspirerende, kreativ og kyndigt bagt pizza,” lyder det bl.a. i dommernes begrundelse her

Skal dyste med ved VM

Hos Melværk er de – ikke overraskende – ekstremt begejstrede over at vinde så prestigefuld en pris.

Med sejren er Nadia Marjan endda kvalificeret til verdensmesterskaberne i pizzabagning, som finder sted i den italienske by Parma til april.

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af MELVÆRK (@melvaerk)

“Tak for muligheden og for hele den faktiske oplevelse. Det var sådan en fornøjelse at deltage med alle de erfarne og dygtige mennesker og en ære at møde alle dommerne.

Jeg kan slet ikke vente til VM i Parma,” skriver Nadia Marjan på Facebook.

Vinderpizzaen kommer på menuen ved udvalgte events og til julefrokoster hos Melværk, der oplyser, at den “minder en del om æblesteg i smagen”.

Det er ikke første gang, det aarhusianske pizzeria hædres med en stor pris.

Sharif Marjan, som driver Melværk i samarbejde med Nadia Marjan, har tidligere høstet stor anerkendelse.

Du kan besøge Melværk i Lighthouse på Aarhus Ø og på Mølhatten i Risskov.

Del artikel

Andre læser også