Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aarhusiansk restaurant med blandt årets fire bøfsandwich-finalister

Af anders@sommersangdigital.dk

Når vi ser en brun sovs smælde – smælde vores smagsløg, så bliver vi glade. Og det præcis det alle årets fire finalister kan: Lækre saftige bøffer og sovs så de brune engle synger.

 

For kun få år siden frygtede man faren fra øst – den brune front øst for Storebælt, hvor der sjældent blev serveret sovs med en bøfsandwich. Det er heldigvis blevet markant bedre, og således har vi fornøjelsen af at berette at to af årets finalister fra hovedstaden er helt nye på vores brune radar. I det klassiske jyske felt, har vi 2013-vinderen fra Aalborg med, mens Aarhus er repræsenteret med endnu en nykommer i Danmarks brune dækguide.

 

I tilfældig rækkefølge er årets fire finalister:

 

Den Lille Kro, Aarhus
“Sovsen er den skysovs der serveres til stedets danske bøf og knap så gaffelvenlig som de brune riddere ellers foretrækker. Men den var smagfuld, med en tydelig aroma af Engelsk Sauce. Og man skulle blot spørge efter mere og så ankom der prompte en frisk dampende sovsekande til bordet. Så kan man også selv døbe overbollen i faderens og brunligåndens navn, hvis man har de tendenser.”
Læs hele anmeldelsen her

Forrygende hjemmelavet bøfsandwich på Den Lille Kro

Flisen Bar and Burgers, Vesterbro, Kbh
“Normalt priser vi os lykkelige, når vi får de tre grundelementer fra løgkøkkenet – rå, ristede og bløde. Men ikke nok med dette -inklusiv nogle virkelig lækre hjemmelavede ristede løg – så kom en fjerde solist på scenen: Syltede rødløg, som man ser på toppen. Vi snakker et gedigent hit fra Flisen til en ren topkarakter på 5 ud af 5 og et ønske om en fanplakat af rocknrollbæstet i næste nummer af Vi Unge.”
Læs hele anmeldelsen her

Aarhusiansk restaurant med blandt årets fire bøfsandwich-finalister

Grisen, Nørrebro, Kbh
“Bøffen i sig selv var en masterclass udi kunsten at stege en hakkebøf. Den var rosa og saftspændt, som den bør være. Meget sigende for det håndværksmæssige niveau ved retten så var bøffens lækre stegeskorpe det mest knasende i retten; selv efter at have hygget sig lidt med sovs og tilbehør.”
Læs hele anmeldelsen her

Grisen(Kbh)

Restaurant Vestre Baadelaug, Aalborg (vinder i 2013)
“Restaurant Vestre Baadelaug i Aalborg har tryllebundet kunderne med deres lækre – ja nærmest karamelagtige sovs. Man får associationer til druiden Miraculix’s store gryde med trylledrik.”
Læs hele anmeldelsen her

VestreBaadelaug(Aalborg)

Det er bemærkelsesværdigt at sidste års vinder, Havnens Perle i Aarhus, ikke nåede med i finalen, samt at hele tre finalister er helt nye i bøfsandwichregi i 2015. Det er ikke et udtryk for at niveauet er faldet generelt hos finalisterne fra tidligere år, men nærmere at de nye finalister ganske enkelt har hævet den brune barre til et niveau hvor kun en enkelt af de gamle kendinge kan følge med.

 

Hvordan er processen?
De næste par uger besøger dommerpanelet samt gæstedommere de fire finalister og vil dele vores oplevelser med vores knap 5000 followers på facebook, inden årets vinder bliver offentliggjort mellem jul og nytår. Følg med her

 

Del artikel

Andre læser også