Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny aarhusiansk version af Matador: Bliv ejer af Tivoli Friheden og Strøget

Af Freja Dumont

Nu kan du snart blive matador i Aarhus og få købsbevis på kendte aarhusianske gader og områder lige fra Latinerkvarteret og Åboulevarden til Jægergårdsgade og Marselisborg.

Brætspillet ’Aarhus Spillet’, som er en parodi af Matador, er nemlig netop udkommet i Smilets By.

Ny aarhusiansk version af Matador: Bliv ejer af Tivoli Friheden og Strøget

Thomas Helmig på pengesedlerne og spritter efter Aarhus Festuge

Hvor det i det originale Matador er fordelagtigt at erhverve steder som Rådhuspladsen og Frederiksberggade, er det i ’Aarhus Spillet’ Strandvejen og Marselisborg, der er de gode steder at bygge på.

De sjove ’Chancen’-kort tager kærligt pis på aarhusianerne, så det er umuligt ikke at få et smil på læben.

F.eks. kan du havne i situationer såsom ”På vej hjem fra Aarhus Festuge stopper færdselspolitiet dig på Ringgaden. Promillens størrelse gange din månedsløn gør, at du skal betale 500.000 i bøde.”

Du kan også være heldig og modtage penge i Chancen: ”Salget  af dit populære hjemmebag til weekendens marked på Ingerslevs Boulevard overstiger alle forventninger. Modtag 200.000 kr. fra hver modspiller”

Og så er det naturligvis Aarhus’ ukronede konge, Thomas Helmig, som lægger ansigt til pengesedlerne i spillet.

Aarhus eget svar på Matador

Spillet minder på mange måder om det klassiske Matadorspil, der tager dig på rundtur i Københavns gader.

I Aarhus Spillet starter du på Trøjborg og Øgaderne, kører forbi Latinerkvarteret, Øen, centrum og slutter af i det fine kvarter ved Tangkrogen og Marselisborg.

Undervejs støder du også på Vandflyveren, Letbanen og diverse forhindringer såsom Skat og gældsfængsel.

Ny aarhusiansk version af Matador: Bliv ejer af Tivoli Friheden og Strøget

Idéen opstod som følge af kærlighed til byen

Manden bag spillet er Tobias Valbæk, som selv har boet i Aarhus hele sit liv i henholdvis Risskov og midtbyen.

“Spillet er blevet til som følge af kærlighed til byen. Jeg er selv ejendomsmægler, og har brugt mit lokalkendskab til byen til at udvikle spillet.

Derfor er alle vejene i spillet også autentisk prissat,” siger Tobias Valbæk, som har samarbejdet med flere aarhusianske institutioner såsom Friheden, AGF og Bruuns Galleri i udviklingen af Aarhus Spillet.

Spillet er generelt fyldt med ironiske kommentarer og glimt i øjet, og hvis du elsker Matador og Aarhus, kan vi kun anbefale dig at prøve det.

Du kan købe Aarhus Spillet for 349 kroner lige her eller hos Bog&Ide, DinBoghandel samt Salling i Aarhus.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien