Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Advarer hundeejere: Pas på sommerens skjulte fare

0E6A7624
Græsavne kan føre til bylder i poterne, øregangsbetændelse og sår på hundens hornhinde. Foto: Agria

Mange hundeejere forbinder sommeren med lange gåture og andre aktiviteter under åben himmel.

Men netop nu gemmer der sig en lille og ofte overset fare ude i det fri – nemlig græsavn.

Du kender måske græsaks, hvis små nåleagtige græsavne på aksene sætter sig fast i alt fra strømper til hundens pels. 

Græsavn er de tørre skaller, som beskytter græssets frø.

Når de modner og tørrer ud, udvikler de små modhager, som gør dem særligt effektive til at hægte sig fast i pels og kan i værste fald bore sig ind gennem hud, poter, ører, luftveje eller øjne hos hunde.

Hos Agria Dyreforsikring ser man hvert år en række skader forårsaget af græsavn i sensommeren og det tidlige efterår:

“Mange tror, at risikoen forsvinder, når sommerferien er slut, men græsavn kan være et problem langt ind i sensommeren.

De tørre græsaks er stadig i naturen og det gør at de små græsavne stadig kan give både frustration, når de skal børstes ud, men de kan også blive smertefulde og ende med dyrlægebesøg, hvis de ikke opdages i tide,” siger Lotte Evers, hundeekspert hos Agria Dyreforsikring, i en pressemeddelelse.

Poter, ører og øjne er udsatte

Problemet er, at modhagerne kun tillader aksene at bevæge sig én vej.

Hvis et avn først arbejder sig ind i huden eller en slimhinde, kan det fortsætte længere ind i vævet.

“Græsavne er udviklet til at hjælpe græssets frø med at arbejde sig ned i jorden, hvor de kan spire. Desværre fungerer den mekanisme også på hunde.

Derfor kan et lille avn udvikle sig til et stort problem, hvis det ikke bliver opdaget og fjernet hurtigt,” forklarer Lotte Evers.

Det er især omkring poter, ører, øjne, næse og mund, at græsavn kan skabe problemer.

Hvis et avn trænger ind i huden, kan det føre til rødme, hævelse, smerter og infektion. I nogle tilfælde udvikler der sig bylder, som kræver behandling hos dyrlægen.

Tjek sparer smerter og penge

Kommer et avn ind i øregangen, vil hunden ofte begynde at ryste kraftigt på hovedet, klø sig ved øret eller gnide hovedet mod gulvet eller møbler.

Sidder avnet i øjet, kan hunden knibe øjet sammen eller få kraftig tåreflåd.

“Jo tidligere man opdager problemet, desto lettere er det at behandle. Derfor er det vigtigt at reagere, hvis hunden pludselig slikker meget på en pote, halter eller virker generet af et øre eller et øje,” siger Lotte Evers.

Heldigvis kan meget forebygges med en simpel rutine efter gåturen.

Sådan beskytter du din hund

Agria Dyreforsikring anbefaler, at:

• Gennemgå hundens pels efter ture i højt græs

• Tjek især poter, mellem tæerne, ører og øjne

• Fjern synlige græsavn med det samme

• Hold pelsen omkring poter og ører kort hos langhårede hunde

• Kontakt dyrlægen, hvis hunden pludselig halter, slikker meget på en pote eller virker generet i øjne eller ører.

Agria anbefaler, at hundeejere gennemgår hundens pels efter ture i højt græs, på marker eller i naturområder med mange tørre græsser.

“Tænk på græsaks på samme måde som flåter. Et hurtigt tjek efter hver gåtur kan gøre en stor forskel.

Vær især opmærksom omkring poter, mellem tæerne, ved ørerne og omkring øjnene,” siger Lotte Evers.

For hunde med lang pels kan det desuden være en fordel at holde pelsen omkring poter og ører kort i sensommerperioden.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.