Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ærgerlig studiestart: Over 100 studerende har fået maveonde

Af Freja Dumont
Foto: VisitAarhus
Foto: VisitAarhus

Maveonde, diarré og hovedpine.

Mellem 100 og 150 ingeniørstuderende på Aarhus Universitets Katrinebjerg-afdeling har været ramt af symptomer på madforgiftning efter et arrangement på studiet 25. august, hvor fællesspisning var en del af programmet.

Det skriver TV2 Østjylland.

Tutorerne havde bestilt 280 wraps med kylling eller falafel fra Memets Delikatesse, og mistanken – som hverken er blevet af- eller bekræftet – er, at det er maden herfra, som har gjort de mange studerende syge. 

Til mediet fortæller formand for tutorforeningen for diplomingeniørerne på universitetet Jonas Hartung Tast, at de har kontaktet Fødevarestyrelsen, som blandt andet har sendt et spørgeskema til eleverne. En af de ramte har også indsendt en afføringsprøve.

Nu afventes der svar fra Fødevarestyrelsen.

Også mistanke om madforgiftning på Navitas

Helt samme historie med symptomer på maveforgiftning gjorde sig gældende på Navitas, hvor de ingeniørstuderende havde afholdt et studieopstartarrangement den 23. august.

Her blev der også bestilt wraps med kylling og falafel fra Memets Delikatesse. 

TV2 Østjylland har været i kontakt med indehaveren af Memets Delikatesse, der fortæller, at Fødevarestyrelsen nu har været forbi for at tage prøver.

“Jeg kan dog ikke forestille mig, at det er min mad, der er noget galt med. Vi har solgt 1.000 andre ruller i vores butikker samme dag og ikke fået en eneste klage,” siger Memet Kocak til mediet og tilføjer, at han har en glad smiley fra Fødevarestyrelsen.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien