Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ærgerligt: Baggårdsrestaurant drejer nøglen om

Af Freja Dumont

Den 1. september i år kunne hyggelige Baggården22 på M.P. Bruuns Gade fejre 1-års fødselsdag – men nu er det desværre slut med baggårdsstemning og delevenlig mad fra hele verden på Frederiksbjerg.

Det fortæller tidligere ejer og direktør for Baggården22 Ane Stürup til MigogAarhus.

“Det er et år vi har været stolte af og glade for, men også det hårdeste år i vores arbejdsliv”, siger Ane Stürup.

Mistede sig selv i ræset

Sammen med sin partner Troels Riisbrich Underlien driver Ane Stürup også et konsulentfirma, hvor de kommer ud til virksomheder og underviser i, hvordan man skaber en god kultur og et bæredygtigt arbejdsliv.

Noget de pludselig manglede i deres eget arbejdsliv efter et hårdt år med arbejdsuger på op til 90 timer.

“Pludselig indså vi, at vi ikke havde fået inddraget os selv i den ligning. Vi havde ikke selv et godt arbejdsliv og havde ikke fået taget et ansvar for os selv. Det holder ikke i længden. Derfor besluttede vi for kort tid siden at tage konsekvensen og lukke Baggården22.”

Derudover fortæller Ane også, at det er svært at at tjene penge i restaurantionsbranchen, hvis man gerne vil behandle sine ansatte ordentligt og i øvrigt levere et godt produkt hele vejen rundt.

Stolt over at have skabt et godt sted

Men på trods af bump på vejen føler Ane Stürup sig også taknemmelig for alt, hvad de har lært i løbet af det seneste år.

Hun er stolt over, at de formåede at skabe et sted, som har modtaget stor ros fra gæster såvel som anmeldere.

“Vi er så glade for alt det, vi har lært i det seneste år. Vi var jo helt grønne i branchen da vi åbnede Baggården22 sidste år. Det har været en stejl læringskurve, men vi er virkelig stolte af at have skabt så godt et sted, som virkelig har fået god feedback hele vejen.

Både maden, indretningen og ikke mindst stemningen er blevet rost til skyerne. Og det hele er noget vi har gjort os meget umage med.

Derfor har det også været en svær beslutning. Og en hård erkendelse, at det kostede os alt for mange kræfter at skulle tjene de penge som var nødvendige bare for at få stedet til at løbe rundt,” afslutter Ane, der samtidig sender en stor tak til alle, der har lagt vejen forbi Baggården22 i det forgange år.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien