Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vejdirektoratet advarer: Afkørsel ved Aarhus lukker i flere måneder

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Vejdirektoratet er godt i gang med at udvide E45 omkring Aarhus med et tredje spor, og i den forbindelse skal nødspor og kørebaner omkring til- og frakørselsramperne udbygges.

Da arbejdsforholdene er særligt snævre, er man nødt til at lukke for til- og frakørsel <50> Hørning i over tre måneder.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Et ekstra spor på E45:
Vejdirektoratet udvider motorvej E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning for at lette trafikken og de lange køer i myldretiden. Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk

Spærret hele sommeren

Til- og frakørsel <50> Hørning vil være spærret i begge retninger i følgende tidsrum:

  • Fra lørdag den 1. juni til søndag den 15. september 2024

I perioden må trafikanter ud på en større omkørselsrute via Genvejen og Aarhus Syd Motorvejen.

Vejdirektoratet oplyser, at der vil være skiltet for omkørslen.

Der må forventes kødannelse i myldretiden samt forlænget rejsetid på grund af omkørsel på ca. fem kilometer ekstra.

“Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre,” lyder det afsluttende i pressemeddelelsen.

Del artikel

Andre læser også