Kæmpe folkefest: AGF fejres til arrangement i Aarhus-midtby

Det er nok ikke gået nogen næse forbi, at AGF kan kalde sig Danmarks bedste fodboldhold for første gang i 40 år.
Det bliver fejret med et stort og gratis pre-event på Bispetorv ved Aarhus Domkirke søndag den 17. maj kl. 11.30-16.30, som optakt til sæsonens sidste hjemmekamp mod Viborg.
Pladsen er åben for alle midt i hjertet af Aarhus og arrangørerne inviterer hele byen til at møde op i AGF-trøjer, med flag i hånden og venner og familie ved sin side.
Her er der lagt op til fællessang, hygge og en stor fejring af klubbens historiske bedrift, ligesom der vil være barer med salg af øl, færdigblandede drinks og sodavand samt en mobilscene med livemusik, DJ’s og taler.
Program for dagen
11:30 – Pladsen åbner med DJ Zanjani
12:00 – Velkomst tale og velsignelse af Sogne præst fra Aarhus Domkirke Henrik Grøndal Lund
12:10 – Skt. Clemens drengekor med Dirigent Brian Stenger Poulsen.
12:30 – Live Musik – Lærke Emilia (AGF tog sejren hjem)
13:00 – Live musik med Mark Schedler – De største hits med Bamse.
14:30 – Thomas Helmig Jam (Solo) – De største hits fra Thomas Helmig og fællessang med MALAGA
15:00 – DJ Zanjani & hypeman skruer op og gør os alle kampklar.
16:30 – Pladsen lukker og vi tager ud og ser kampen på stadion eller byens beværtninger.
Tiderne er ca. tider. Der kan komme ændringer eller tilføjelser til programmet.
Genial forfest
Der opfordres til, at man henter mad fra de omkringliggende spisesteder, og derudover vil der være en pølsevogn på pladsen.
Toiletter er tilgængelige, og området omkring caféer og restauranter kan også benyttes.
Der sælges merchandise fra “Samlet for Aarhus”, og arrangørerne understreger, at det ikke er et storskærmsarrangement – men en folkefest.
Læs også: Her er programmet: AGF bliver hyldet i hjertet af Aarhus Kl. 16.30 lukker pladsen, hvorefter feststemte fans fortsætter mod stadion eller byens beværtninger for at følge kampen.