Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Store navne på plakaten: AGF inviterer til vanvittig guldfest i Aarhus

DSC_0227

Opdatering: Alle billetter er nu solgt. På grund af den enorme efterspørgsel er det i dialog med myndighederne besluttet, at der fastsættes en maksimal kapacitet på 30.000, og derfor kræver AGF nu billet guldfesten på Tangkrogen – også om aftenen efter kampen er slut.

Fra søndag fejrer AGF det danske mesterskab i Vejlby, i Friheden – og på Tangkrogen.

De nykårede danske mestre inviterer hele byen til en kæmpe fejring, hvor blandt andre Zar Paulo spiller guldet og natten ind.

Det skriver AGF i en pressemeddelelse.

Alle AGF’ere og aarhusianere har gang i en uge på den hviie sky, efter mesterskabet kom i hus.

På søndag (og mandag) inviterer AGF så til stor guldfest, når sæsonens sidste kamp spilles på Ceres Park Vejlby.

Vildt program i vente

Efter kampen inviterer AGF – i samarbejde med Smukfest – til guldfest på Tangkrogen i Aarhus.

Her kommer Zar Paulo, Saint Clara og Roya på scenen – og naturligvis AGF-spillerne, der indtager scenen med DM-pokalen.

Festen på Tangkrogen starter allerede kl. 15.00, hvor der varmes op til kampen, som vises på storskærm fra kl. 18.00.

Program for guldfesten

SØNDAG DEN 17. MAJ

Ceres Park Vejlby: AGF – Viborg FF kl. 18.00
På søndag møder AGF Viborg FF i Ceres Park Vejlby. Efter kampen vil der være medaljeoverrækkelse på stadion. Kampen har i flere uger været totalt udsolgt, og AGF opfordrer alle med billet til at komme i god tid. Og har man ikke billet til kampen, så søg i stedet mod Tangkrogen.

Storskærm i Tivoli Friheden kl. 17.00
Som i de seneste kampe vises søndagens kamp også på storskærm i Tivoli Friheden, hvor der er udsolgt. Når kampen er slut, går fansene sammen til Tangkrogen, hvor festen fortsætter.

Guldfest på Tangkrogen kl. 15.00
Søndag er der stor guldfest på Tangkrogen. Dørene åbner fra kl. 15, og kl. 18 vises kampen på storskærm og så er der ellers fest, hvor hele byen er inviteret. Fra kl. 20 er der gratis adgang til festen og musikken. På Tangkrogen kan aarhusianerne glæde sig til at opleve Zar Paulo, Saint Clara og Roya på scenen, inden spillerne skal hyldes for den flotte sæson. Musikken starter, umiddelbart efter pokaloverrækkelsen i Vejlby er slut. Ca kl. 22 ankommer spillerne til Tangkrogen og skal hyldes fra scenen. Festen sluttes med festfyrværkeri inden midnat.

MANDAG DEN 18. MAJ

Byen hylder guldholdet: AGF- spillerne tager om eftermiddagen på rådhuset i Aarhus, hvor de kl. 16.15 er inviteret til hyldest. Her håber klubben, at se hele byen på Rådhuspladsen ca. kl. 17, hvor spillerne træder frem på balkonen.

Har man ikke plads i Vejlby og i Tivoli Friheden, kan man i dag fra kl. 13.00 købe billet til storskærmsarrangementet på Tangkrogen.

Fra kl. 20.00 åbner pladsen og festen så for alle dem, der har set kampen i Vejlby og i Tivoli Friheden, samt resten af Aarhus, der ikke allerede er på Tangkroen.

Det er bare om at komme forbi.

Der er gratis adgang, når kampen er slut, og der bliver plads til alle med byen i hjertet, hvor Smukfest sørger for rammerne for Den Smukkeste Guldfest.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.