Dommen er klar: AGF-profil ude resten af sæsonen

Gift Links måtte sidde over søndagens kamp mod FC Midtjylland, og desværre vender han ikke tilbage til grønsværen inden sommerpausen.
Det skriver AGF i en pressemeddelelse.
Klubben må dermed undvære sin sydafrikanske profil i sæsonens tre sidste Superliga-kampe.
Læs også: River kontrakten over: AGF-spiller stopper med øjeblikkelig virkning Kræver et “lille indgreb”
“Det står klart, efter wingbacken har pådraget sig en skade, som kommer til at kræve et lille indgreb.
En scanning før søndagens kamp konstaterede et mindre problem, som altså bliver håndteret nu, så Gift Links kan være klar til opstarten af næste sæson, hvor det forventes, at han er tilbage og helt klar igen,” lyder meldingen fra AGF.
AGF ligger i skrivende stund på sjettepladsen i Superligaen med syv point op til Brøndby IF på tredjepladsen.
Næste opgave venter på søndag, hvor der er dømt lokalopgør mod Randers FC på hjemmebanen i Vejlby.