AGF melder ud: Angriber er på vej til tysk klub
Efter et år i Aarhus vender 26-årige Janni Serra nu hjem til Tyskland.
AGF er nemlig nået til enighed med 2. Bundesliga-klubben 1. FC Nürnberg om betingelserne for at udleje den tyske angriber.
Det oplyser AGF på sin hjemmeside.
Falder snart på plads
Dermed er Janni Serra ikke at finde på Fredensvang til dagens træning.
Den tyske angriber rejser i dag til Nürnberg for at få de sidste formaliteter plads.
AGF meddeler, at lejeaftalen med 1. FC. Nürnberg vil gælde for hele 24/25-sæsonen.
“Det forventes, at aftalen snarligt kan underskrives, da såvel AGF som Serra er enige med 1. FC. Nürnberg om betingelserne for lejeopholdet,” skriver Superligaklubben.
Janni Serra kom til AGF i sommeren 2023 og står noteret for 25 kampe samt tre mål.
Læs også: Nåede det lige: Nyt AGF-gavlmaleri er færdigt