Stadion fyldes igen: AGF melder udsolgt før vigtig topkamp

Der venter en stærk kulisse til søndagens topkamp i Aarhus.
Det bliver nemlig et fyldt Ceres Park Vejlby, der tager imod F.C. København.
Det meddeler AGF her til eftermiddag.
Alle billetter til opgøret er revet væk, og det får AGF til at komme med en bøn til fansene.
“Med udsigten til et udsolgt stadion opfordrer vi alle til at komme i god tid,” lyder det fra klubben.
Praktisk info til tilskuere
For dig, der allerede har billet, anbefaler AGF:
- Mød i god tid – der forventes pres på indgangene tæt på kampstart.
- Mad og drikke kan bestilles på bestil.agf.dk og hentes, når du kommer til stadion.
Det forventes nemlig, der kommer pres på indgangene tæt på kampstart.
Dørene åbner til Ceres Park Vejlby åbner søndag kl. 12.45, før kampen fløjtes i gang kl. 14.00.
Læs også: Støtter julehjælpen: AGF sætter kamptrøjer på auktion Selvom der i skrivende stund meldes totalt udsolgt, kan der blive frigivet billetter frem mod kampstart.
I så fald vil disse blive sat til salg på billet.agf.dk, så hvis du stadig håber på at komme med, er det en god idé at holde øje med hjemmesiden.
Før kampen ligger AGF alene i spidsen af Superligaen med seks point ned til gæsterne fra FCK på fjerdepladsen.