Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mange millioner i kassen: AGF præsenterer stort overskud

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: AGF
Foto: AGF

I sommer gav AGF angiveligt godt 15 millioner kroner for Mikael Andersson, og så sent som søndag skrev den løntunge stjernespiller Jack Wilshere under på en kontrakt med byens hold.

Men trods den seneste tids investeringer er der stadig masser af penge i kassen, viser en halvårsrapport fra klubben.

Perioden juli til og med december 2021 gav et overskud på 23,2 mio. kr. før skat, hvilket er godt 2 mio. kr. højere end overskuddet fra samme periode året før.

I samme periode er AGFs omsætning steget med mere end 20 mio. kr. i forhold til året før – blandt andet pga. en stigning i indtægter fra samarbejdspartnere, sponsorer, events og billetsalg.

Flere tager på stadion

For det samlede regnskabsår 2021/22 forventer AGF et overskud på mellem 8 og 20 mio. kr. før skat

”Vores forretning er inde i en god gænge, og det er vores forventning, at vi for fjerde regnskabsår i streg kommer ud med et solidt millionoverskud.

Det sker samtidig med, at vi har foretaget betydelige investeringer i vores sportslige sektor – både i Superliga- og talentregi – i bestræbelserne på at indfri vores sportslige målsætninger de kommende år,” forklarer direktør Jacob Nielsen.

AGF-direktøren peger samtidig på, at der har været fremgang i tilskuertallene på Ceres Park, hvor der i efterårssæsonen var et snit på godt 11.000 på lægterne til hjemmekampene i Aarhus. Stadion har en kapacitet på knap 20.000 tilskuere.

Nytiltrådte nummer 10 Jack Wilshere og resten af tropperne skal i aktion næste gang fredag aften, hvor AGF møder Vejle på udebane.

Del artikel

Andre læser også