AGF melder ud: Sæsonfinale vises på storskærm

Sæt to kryds i kalenderen med det samme.
Det første fredag 8. maj kl. 12.00, hvor AGF frigiver billetter til sæsonfinalen på storskærm, og det andet søndag 17. maj kl. 18.00, hvor kampen mod Viborg FF fløjtes i gang.
AGF meddeler nemlig, at sæsonens sidste Superliga-kamp skriver sig ind i rækken af opgør, der vises på storskærm i Tivoli Friheden.
“Sammen med Royal Unibrew og Tivoli Friheden åbner vi op for, at du kan se sæsonens sidste kamp mod Viborg F.F. søndag den 17. maj på storskærm i Tivoli Friheden.
Billetsalget åbner i morgen fredag den 8. maj kl. 12:00.
Personer med en AGF-score på 100+, som IKKE har en billet til AGF-VFF på Ceres Park Vejlby, kan hente billet to timer før,” lyder det fra klubben her til eftermiddag.
Billetter koster 50 kroner stykket og giver adgang til storskærmsarrangementet såvel som hele Tivoli Friheden (dog ikke forlystelser).
De bliver solgt på billet.agf.dk
AGF gør opmærksom på, at sæsonkort til Tivoli Friheden ikke er adgangsgivende til storskærmsarrangementet.
Læs også: Politiet varsler: Særligt tiltag i brug ved AGF-kamp Indgang sker via hovedindgangen, hvor du får udleveret et armbånd, der giver adgang til sceneøen, hvor storskærmen er placeret.
Dagens program
11.30 – Parken åbner
17.15 – Optakt ved Scene-øen
18.00 – Kampstart
På dagen vil der være mulighed for at købe AGF-merchandise samt mad og drikke under arrangementet.