AGF melder ud: Sender angriber til Grækenland

Youssoph Badji skal i foråret spille på græsk græs.
Angriberen er blevet udlejet til Panetolikos F.C. fra den græske Super League på en aftale frem til sommeren 2026.
Det oplyser AGF her til eftermiddag.
“I en situation, hvor vi har flere dygtige angribere i AGF, har Badji haft for langt til spilletid for en spiller i hans alder.
Derfor har han helt naturligt haft et ønske om at komme tættere på spilletid, og det får han nu mulighed for i en stærk liga som den græske.
Så det her er en god løsning for både Badji og for AGF, og vi ønsker ham held og lykke med foråret og ser nu frem til at følge ham for Panetolikos F.C,” siger fodbolddirektør i AGF, Carsten V. Jensen, i en pressemeddelelse.
Læs også: Ny mand til midtbanen: AGF henter gammel kending Ny angriber på vej ind?
24-årige Youssoph Badji kom til AGF i sommeren 2024 fra belgisk fodbold. Siden er det blevet til 27 kampe og tre mål for AGF.
Nu skal han altså jagte mål i Grækenland.
Med Badji ude af billedet er der måske gjort plads til yderligere en angriber i AGF.
På det seneste er klubben blevet kædet sammen med en af Superligaens mest scorende spillere, så noget tyder på, at Carsten V. Jensen jagter en ny måltyv til truppen.
Læs også: Patrick Mortensens afløser?: Superliga-bomber meldes i dialog med AGF