Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Lokalopgør på Ceres Park: AGF starter med et brag

Af Freja Dumont

En lang vinterpause for byens fodboldfans er snart slut, og den 26. februar spiller AGF igen hjemme i Ceres Park i den første hjemmekamp i 3F Superligaen i 2023.

Dermed er en pause på tre måneder endelig overstået efter den sidste kamp blev spillet i november sidste år. 

Drømmer om femte udsolgte hjemmekamp i streg

Under overskriften; ”Vi starter ikke uden jer” er AGF godt i gang med at varme op til kampen, hvor klubben igen forventer mange fans på lægterne.

Dermed fortsætter den flotte tendens fra 2022, hvor AGF kunne melde udsolgt ved de sidste fire hjemmekampe. 

“Vi glæder os til at komme i gang igen og vi kan mærke, at det gør vores publikum og fans også. Vi sluttede 2022 af med en udsolgt kamp – dengang for fjerde kamp i træk og vi drømmer selvfølgelig om fem på stribe, når Silkeborg kommer på besøg til et vaskeægte lokalopgør,” fortæller marketingdirektør i AGF, Asger Munkholm. 

Køb billet til kampen her.

Jagten på mesterskabsspillet

Med to point op til fjerdepladsen (inden årets første kamp red.) går jagten ind på at ende i mesterskabsspillet. Det har AGF fem kampe til at nå – heraf er de tre hjemme i Aarhus, hvor klubben håber på stor opbakning i bestræbelserne på at hente tre sejre på stribe. 

“Vi får brug for den samme imponerende støtte fra efteråret her i foråret, hvor vi jagter vores ambition om en plads i top seks.

Her spiller vores tilhængere en stor rolle. For med deres passion og opbakning – ude som hjemme – kan de bidrage til vores fællesskab på en stærk måde,” siger cheftræner for AGF’s 3F Superligahold, Uwe Rösler. 

14 dage efter AGF’s premiere den 26. februar starter AGF’s kvinder i øvrigt også deres forår med en kvartfinale-kamp i Kvindernes pokalturnering den 11. marts.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.