Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Støtter julehjælpen: AGF udlodder spillertrøjer fra historisk kamp

agf-1024x616
Foto: Mathias Gregersen Larsen

Søndag var en historisk dag på Ceres Park.

For sejren over Brøndby IF var ikke bare sidste hjemmekamp i 2024 – det var også den sidste kamp på Ceres Park, som vi kender det.

Nu kan du være heldig at få et unikt minde fra den historiske kamp, når AGF’s spillertrup sætter deres kamptrøjer på højkant til fordel for Røde Kors’ sociale arbejde i Aarhus. 



På eget initiativ har truppen ønsket at bakke op om AGF Julehjælp og Røde Kors Aarhus, som i denne tid uddeler julehjælp.

“Det gør os stolte”

Derfor er kamptrøjerne blevet signeret og sat på en særlig udformet auktion, hvor alle indtægter går til Røde Kors i Aarhus.


“Alle børn fortjener at holde jul, og det hjælper Røde Kors med – det arbejde vil vi meget gerne støtte.

Både konkret med vores kamptrøjer, men også med den opmærksomhed, vi kan være med til at skabe om det sociale hjælpearbejde i Aarhus.

Vores klub gør en stor forskel på mange områder, hvor vi selv som spillere har oplevet samarbejdet med Røde Kors og været med i andre projekter.

Det gør os stolte af både vores by og klub, og vi håber, at vi på den her måde kan bidrage bare lidt i en positiv retning i forhold til at få julehjælp ud i Aarhus,” siger AGF’s anfører Patrick Mortensen i en pressmeddelelse.

Støtter julehjælpen: AGF udlodder spillertrøjer fra historisk kamp
Foto: Mathias Gregersen Larsen

Sådan deltager du

På spillernes eget ønske vil søndagens kamptrøjer ikke blive sat på en almindelig auktion efter kampen – for her vil det som regel være dem med flest midler og højeste bud, der ender med at få trøjen.

I stedet udloddes trøjerne på en mere demokratisk måde, hvor man ved at støtte Røde Kors’ julehjælp samtidig deltager i lodtrækningen om en trøje. 



Det gør du på følgende måde: 

Støt Røde Kors’ Julehjælp med mindst 50 kr. – meget gerne mere

Pengene overføres på MobilePay: 795073

Skriv ”AGF Julehjælp” i kommentarfeltet

For hver 50 kr. man bidrager med, får man et lod i lodtrækningen om en signeret kamptrøje, som der vil være tyve forskellige af.



“Det er en fed måde at gøre det på, hvor alle kan være med og ikke blot dem med flest penge. Det, synes vi, er den bedste måde at gøre det på, og vi tror, at det vil rejse lige så mange midler til julehjælpen, som en almindelig auktion,” tilføjer Patrick Mortensen. 

Udlodningen er åben. Du kan deltage indtil lørdag 14. december kl. 12.00.

I foråret spiller AGF i stedet sine kampe på den midlertidige hjemmebane i Vejlby, indtil et nyt fodboldstadion står klart i Kongelunden.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.