Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Flere pladser og bedre forhold: AGF udvider stadion med helt ny hovedtribune

Foto: AGF
Foto: AGF

Ceres Park Vejlby får til den kommende sæson en ny hovedtribune, der skal løfte stadionoplevelsen til næste niveau.

Det skriver AGF i en pressemeddelelse.

Tribunen skal skabe en endnu mere intens og nærværende stemning, hvor lyden i højere grad bliver på stadion og dermed forstærker oplevelsen for både spillere og tilskuere. 

“Det er noget, der kun kan lade sig gøre for os økonomisk, fordi størstedelen af vores partnere har indgået langvarige aftaler – det skaber tryghed og gør det muligt at investere i fremtiden.

Vi er glade for, at vi har muligheden for på denne måde både at forbedre stadionoplevelsen og forholdene for både vores VIP-gæster, familier og fans samtidig med, at vi kan øge kapaciteten, så der er plads til flere til at støtte holdet,” siger direktør Jacob Nielsen.

Flere pladser og bedre forhold: AGF udvider stadion med helt ny hovedtribune

Får plads til 11.500

Med den nye tribune øges kapacitet til 11.500 pladser. Det betyder endnu flere fans på lægterne og markant bedre forhold.  

Hovedtribunen kommer helt tæt på banen og rummer ca. 3.400 siddepladser mod de ca. 1.000, som er i det nuværende set up.  

Over 1.000 af tribunepladserne bliver overdækkede og udstyret med god benplads, mens der vil være polstrede sæder til vores største partnere.  

Flere pladser og bedre forhold: AGF udvider stadion med helt ny hovedtribune
3D model til visualisering. Sæderne får hvid farve.

“Vi glæder os rigtig meget til at tage hul på en ny sæson sammen med vores samarbejdspartnere og fans på en ny hovedtribune, der matcher vores ambitioner,” siger Jacob Nielsen.

Giver nye muligheder

Udvidelsen af kapaciteten på Ceres Park Vejlby betyder, at AGF nu kan imødekomme flere af de ønsker, som mange trofaste billetabonnenter har haft siden starten i de nye rammer.

Med den nye A-tribune får stadion flere pladser – og det giver mulighed for at:

  • Tilbyde reservationsabonnementer med mulighed for at hente billet til en fast plads for Guld- og Guld+ abonnenter
  • Gøre det muligt for billetabonnenter at tilkøbe ekstra billetter til venner og familie
  • Tilbyde ikke-personlige billetabonnementer
  • Åbne op for opgradering af eksisterende abonnementer
  • Tilbyde et begrænset antal nye abonnementer

AGF lover at giver opdateringer om ovenståenden i den kommende periode, og alle billetabonnenter får direkte besked på mail.

Du kan læse mere om mulighederne her. Den nye tribune skal efter planen stå klar til sæsonstart efter sommerpausen.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.