Skruer op før guldkampe: AGF udvider vigtig del af Ceres Park Vejlby

AGF har tre hjemmekampe tilbage i denne sæson, hvor holdet får brug for mest mulig opbakning.
Derfor udvider klubben nu stemningsafsnittet på D-tribunen, så det fremover kommer til at fylde hele endetribunen.
Tribunen bag det ene mål på Ceres Park Vejlby bliver med andre ord til ét stort stemningsafsnit i de sidste tre kampe.
Udvidelsen gælder fra næste hjemmekamp, der er mod FC Midtjylland den 26. april samt til sæsonens to sidste hjemmekampe.
“Vi vil gerne imødekomme den store efterspørgsel, vi oplever, og få plads til så mange fans som muligt på Ceres Park Vejlby.
Vi ønsker at skabe rammerne for den bedst mulige stemning, og nu får vi plads til endnu flere århusianerne til de tre sidste kampe,” fortæller Fan Engagement Manager i AGF, Jonas Labich.
Med udvidelsen af stemningsafsnittet flyttes Familieafsnittet til en lidt mindre udgave på A1 (hovedtribunen).
Ungdomszonen udgår ligeledes til de tre kampe – her kan abonnenter i stedet hente billet til A1.
Læs også: Klumme af Jacob Nielsen:”Støtten fra vores fans er en helt afgørende del af vores succes” AGF gør opmærksom på, at man skal være 15 år gammel for at få adgang til stemningsafsnittet.