Hørte du det?: Alarm udløst i restauration midt i Aarhus
Flere beboere i Latinerkvarteret har formentlig fået sig en brat opvågning tidligt søndag morgen.
Her måtte en patrulje rykke ud til Pustervig, hvorfra politiet kl. 07.06 modtog en melding om, at alarmen var gået i en restauration ved torvet.
Ved ankomst kunne betjentene fortsat høre alarmerne og bemærkede samtidig, at en dør stod på klem til beværtningen.
Der viste sig dog, at ingen var til stede på adressen, da patruljen bevægede sig inden for.
Derfor blev ejeren blev kontaktet og bedt om at fremvise videoovervågning.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Kom cyklende på Kalkværksvej
På overvågningsbillederne kunne politiet se en person, som de havde en god formodning om, hvem var.
Kursen blev derfor sat mod vedkommendes formodede opholdssted.
Læs også: På togt i Aarhus-kvarter: Indbrudstyv taget på fersk gerning Ganske rigtigt fik patruljen kort efter øje på en cyklende mand på Kalkværksvej, der passede på signalementet fra overvågningen.
Den 34-årige mand blev anholdt og sigtet i sagen, inden han blev taget med på stationen til nærmere afhøring.
Han nægter sig skyldig i indbrud, men erkendte, at han havde været på adressen.