Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fejrer 50-års jubilæum: Anders Holch Povlsen donerer kæmpe millionbeløb

Foto: Bestseller
Foto: Bestseller

I 2025 er det 50 år siden, at BESTSELLER åbnede sin første tøjbutik i Ringkøbing på den jyske vestkyst. Siden er den danske modevirksomhed med Anders Holch Povlsen i spidsen vokset til nu at tælle 24.000 kolleger over hele verden.

I anledning af jubilæumsåret har de alle haft mulighed for at foreslå en modtager af støtte fra BESTSELLER Foundation. Samlet uddeler fonden 50 millioner kroner til 50 organisationer.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

”Vi er taknemmelige for at kunne bidrage med støtte til 50 vigtige og gode projekter, som vi har vurderet kan gøre en positiv forskel for enten mennesker eller for naturen.

På baggrund af, hvad der ligger den enkelte på sinde, har rigtig mange kolleger i BESTSELLER og HEARTLAND sendt forslag til, hvem modtagerne skal være. Der har været stor opbakning til jubilæumsdonationen,” siger Line Boss, Impact Director i BESTSELLER Foundation. 

Tilbage i skolegården

Alle de 50 udvalgte organisationer er aktive i lande, hvor BESTSELLER har aktiviteter, eller syd for Sahara i Afrika, som er et fokusområde for fonden.

Hver på sin måde støtter organisationerne, der modtager en donation fra BESTSELLER Foundation, en sårbar gruppe i sit nærområde eller et naturprojekt. 16 af de i alt 50 modtagere er danske, og en af dem er Børns Vilkår, som med donationen kan sende BørneMobilen tilbage på vejene og ud i de danske skolegårde for at fortælle børn om BørneTelefonen.

”Har børn først fået én positiv erfaring med at række ud efter hjælp, vil de ofte gøre det igen, hvis de har brug for det. På den måde giver BørneMobilen os mulighed for at hjælpe flere børn og unge, og vi er derfor meget taknemmelige for, at BESTSELLER Foundation vil støtte op om netop denne indsats,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

”Med BørneMobilen kommer vi ud på skolerne og møder børnene dér, hvor de er. Vi laver øvelser med børnene, hvor de kan spejle sig i fortællinger fra BørneTelefonen og vores erfaring er, at mange af børnene får øjnene op for, at BørneTelefonen kan hjælpe – både når man har meget alvorlige problemer, men også på andre områder hvor børn mangler viden og rådgivning. For eksempel får vi mange spørgsmål om kroppens udvikling.”

BørneMobilen har indtil nu holdt parkeret på grund af manglende finansiering. Donationen fra BESTSELLER Foundation er på 2,4 millioner kroner, som vil holde BørneMobilen kørende i to år.

Et år med jubilæum

BESTSELLER Foundation er støttet af BESTSELLER, og fondens midler kommer fra det overskud, den danske modevirksomhed skaber – nu gennem 50 år. Jubilæumsåret bliver markeret gennem hele 2025, hvor BESTSELLER blandt flere andre initiativer afvikler en designkonkurrence for danske og udenlandske designtalenter og samles til en jubilæumsfest i Danmark. Det samlende tema for jubilæumsåret er nærhed.

”Jeg tror ikke, at mine forældre eller jeg havde forestillet os, at vi en dag ville fejre 50-års jubilæum med så mange kolleger eller mangeårige kunder, partnere og leverandører. Vi er enormt taknemmelige.

Når jeg ser tilbage, har nærhed til hinanden i BESTSELLER, til vores samarbejdspartnere og til markedet været vigtigt gennem alle årene, og derfor er jeg stolt over, at jubilæumsdonationen fra BESTSELLER Foundation når ud i stort set alle lande, hvor vi har aktiviteter – og at vores kolleger har foreslået flere af de valgte modtagere,” siger Anders Holch Povlsen, CEO og ejer i BESTSELLER.

I Danmark støtter BESTSELLER Foundation også projekter i blandt andet Dansk Naturfredningsforening, Den Danske Naturfond, Alzheimerforeningen, TUBA, Girl Talk, Det Kærlige Måltid, TUBA, Kræftens Bekæmpelse, HEJ Fonden og Børns Voksenvenner.

Gennem en donation til Børnecancerfonden gør BESTSELLER Foundation det muligt at etablere en indendørs kunsthave til indlagte børn med kræft og deres familier på Mary Elisabeth Hospital, som er under opførelse ved Rigshospitalet i København.

Se alle 50 danske og udenlanske modtagere på www.bestseller.com 

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.