Anders Lund er vært: Kom med til gratis Mandefestival i Aarhus
Næsten 5000 mænd i Danmark dør årligt før de fylder 65 år.
Samtidig er selvmordsraten for mænd 3-5 gange så høj som for kvinder.
Det er dystre tendenser som disse, kampagnen Mens’ Health Week er sat i verden for at gøre op med.
I uge 24 bakker Aarhus Kommune op om kampagnen med den årlige Mandefestival på Folkestedet.
Aarhus Kommune afholdt i 2024 sin første mandefestival i anledning af mændenes sundhedsuge, og siden har det været en tilbagevendende begivenhed.
Festivalen er med til at sætte fokus på mænds sundhed med underholdende oplæg og information om forskellige sundhedstilbud i kommunen og foreninger.
Læs også: Arne Alligator og Lille Tut: Danmarks største børnefestival kommer til Aarhus Igen i år træder Anders Lund Madsen ind i rollen som konferencier.
“Mænd har et problem – et af mange problemer – og det er, at vi ikke kan lide at gå til lægen.
Det her er tænkt som et godt lille skub,” udtaler han om festivalen.
Mandeyoga og gourmethotdogs
Mandefestival 2026 finder sted på Folkestedet tirsdag den 9. juni kl. 12.00 – 16.00.

Her kan du bl.a. møde Anders Lund Madsen og høre et oplæg med tv-kokken Claus Holm, der fortæller om at være mand midt i livet – og lidt ude af sig selv.
Her er dagens program
Mandefestival med Anders Lund Madsen som konferencier finder sted 9. juni 2026 kl. 12.00-16.00 på Folkestedet:
12.00 Velkommen v. rådmand Metin Lindved Aydin
12.15 Man(d)ifest v. Anders Lund Madsen
13.00 Mulighed for at besøge stande
14.30 Midt i livet – og lidt ude af os selv. Oplæg v. Claus Holm, tv-kok og foredragsholder
15.45 Afslutning og tak for i dag
Derudover kan du gå på opdagelse i en lang række stande, deltage i mandeyoga og spise gourmethotdogs fra Slagter Stjernholm.
Læs også: Kæmpe gadefest: Løb lukker central strækning i Aarhus Mandefestivalen kræver ingen tilmelding.
Det er ganske gratis at deltage, så du skal sådan set bare møde op – gerne sammen med en ven, din søn eller en nabo, der er klar til en festlig dag.
Hvad: Mandefestival 2026
Hvor: Carl Blochs Gade 28
Hvornår: 9. juni 12.00-16.00