God griner: Anders Matthesen klar med spritnyt stand up-show

Anders Matthesen er tilbage og klar med spritny stand-up, som vi kender det bedst:
Matthesen, en mikrofon og en kæmpe pulje af jokes.
Turnéen har fået titlen: JOKES – fra en hvid, straight mand og kan opleves i Musikhuset Aarhus lørdag den 28. maj.
Groteske og underfundige observationer udfoldes i jokes
Som sædvanligt tager Matthesen udgangspunkt i sin egen navle, og hans groteske og underfundige observationer af det, vi alle sammen kender, græmmes og undres over.
Emnerne er vidunderligt blandede og den eneste gennemgående fællesnævner og røde tråd er jokes, jokes masser af jokes – og den helt store, kæmpe ’griner’.
Anders fortæller:
“Jeg tror, vi alle sammen har længtes efter noget at grine af. Og jeg har virkelig savnet at optræde og komme ud og optræde og møde mit elskede livepublikum.
Jeg kan slet ikke vente på at se dem alle sammen på spillestederne. Denne gang bliver det ren stand-up fra øverste hylde.
Hvis det skal lade sig gøre at turnere under pandemi og krig, er det nødvendig med et let-omstilleligt set-up… så det eneste jeg har med er mikrofonen, mig selv… og jokes – masser af jokes.”
Gør jer klar. Det bliver optur!
Hvad: Anders Mathessen Jokes fra en straight hvid mand
Hvor: Musikhuset Aarhus
Hvornår: Lørdag den 28. maj