Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

‘Rystet og chokeret’: Anders Winnerskjold forfulgt af aggressive mænd i supermarked

Opdatering: En 30-årig mand er anholdt efter konfrontationen med Anders Winnerskjold tidligere i dag. Det oplyser Østjyllands Politi ifølge DR.

I forbindelse med den kommunale valgkamp har politiet i dag måtte afhente borgmester Anders Winnerskjold i Bilka i Tilst efter en konfrontation med to mænd, der ville debattere Israel-Palæstina.

Anders Winnerskjold oplevede situationen som meget aggressiv og truende – han blev forfulgt gennem varehuset og opsøgt udenfor af de samme mænd, hvorefter han blev ledt til at lukket rum med hjælp fra varehusets medarbejdere.

Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse her til eftermiddag.

Anders Winnerskjold udtaler:

“Aldrig før har jeg oplevet truende aggressiv adfærd på den måde. Jeg er heldigvis uskadt og i god behold, men også rystet og chokeret over oplevelsen.

Det er beskæmmende, at man som kandidat til et demokratisk valg i Danmark ikke kan gennemføre et fredeligt besøg en torsdag formiddag, hvor jeg var forbi for at støtte en lokal kandidat.

Jeg har valgt at gennemføre mit program og mine aktiviteter i dag. Jeg får også brug for at sunde mig. Her og nu tænker jeg på alle de mange kandidater, som er derude, hvor meninger brydes og vi ikke er enige om alt.

Pas godt på jer selv. Det skylder vi hinanden og ikke mindst den demokratiske samtale.”

Vil blive vejledt af politiet

Aarhus Kommune har løbende fokus på valgets gennemførelse, og at det skal være trygt at være lokalpolitiker.

I den forbindelse vil det nye byråd blive vejledt af Østjyllands Politi om kontaktordningen for folkevalgte og deres pårørende. skriver kommunen.

En ordning, hvor byrådsmedlemmerne kan drøfte chikane, trusler og vold, utryghedsskabende hændelser, mv. og få generel vejledning om forebyggelse, tryghed og sikkerhed.

Borgmester Anders Winnerskjold vil ikke sige yderligere om sagen nu, men afventer politiets nærmere vurdering.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.