Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Andreas syntes, der manglede noget i hans kvarter: Nu starter han spillested

Foto: Andreas Gad
Foto: Andreas Gad

“Trøjborg er en helt særlig bydel, men der mangler noget livemusik.”

Sådan tænkte Andreas Gad, jazzmusiker og Trøjborgbeboer.

Sammen med fem andre lokale, musikalske ildsjæle har han nu sat sig for at ændre det med tiltaget Mer’ Musik på Trøjborg.

En slags spillested på Trøjborg.

“Måske ikke spillested i klassisk forstand,” forklarer Andreas Gad til MigogAarhus.

“Vores primære koncertsted er Trøjborg Beboerhus, så udvalgte onsdage vil det blive transformeret til et spillested.

Der er en fed sal med plads til mange mennesker.”

Målet med Mer’ Musik på Trøjborg er at skabe musikoplevelser, der forener og engagerer de lokale.

Indtil videre én gang om måneden.

Folk skal komme hinanden ved

“Det bliver ikke musik på den måde, at man går alene ind i mørket til en koncert, står og filmer med sin telefon og går igen. Man skal gerne komme hinanden ved,” understreger Andreas Gad.

“Det er ikke, fordi man ikke må filme, det blander jeg mig ikke i.

Men tanken er, at man skal snakke med hinanden, spise sammen og få en anderledes musikoplevelse, man kan dele med hinanden,” siger Andreas.

Fællesspisningen, social dining, vil være en fast del af arrangementet og hører med i billetprisen.

“Det kan hurtigt blive dyrt at skulle ud at spise og til en koncert, så kan vi kombinere det med en god spiseoplevelse, kan vi tilbyde tre ting i et.

Og vi vil gerne have folk til at mødes om mere end en ting,” lyder det.

Mer’ Musik på Trøjborg har allerede haft en enkelt koncert på programmet.

“Jeg spillede selv til den første koncert. Det gik godt, der var fed stemning og folk var glade,” siger Andreas.

Giver noget tilbage til byen

Udover Andreas Gad tæller holdet bag Mer’ Musik på Trøjborg Bjarne Slipsager, Eva Just, Stefi Pedersen, Thea Lind og Thomas R. Schaffalitzky.

Den lille gruppe har trykt flyers, lavet en Facebookside og sat sedler op i de lokale butikker.

De lægger selv ud for maden og giver meget tid og energi for at løbe projektet i gang.

Og det løber rundt, selvom håbet er at kunne søge midler til driften til efteråret.

Det nye musiksted er ikke låst til Trøjborg Beboerhus.

Til juni foregår det ved Kochs Skole på Det Grønne Hjørne.

Og til de vejrængstelige kan Andreas berolige med, at der er en plan B, skulle vejrguderne vise sig fra sin dårlige side.

“Så rykker vi indenfor på Kochs Skole, hvor vi kan være i et lokale.”

Andreas Gad håber, at Mer’ Musik på Trøjborg vokse og styrke det musikalske miljø på Trøjborg.

At folk kan komme og spille noget musik, de måske selv har lavet.

“Jeg håber, det kan give noget til bydelen.

Det er min måde at give noget tilbage til Trøjborg,” slutter Andreas Gad.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.