Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Prisvenlige gourmetoplevelser: Kendt Aarhus-restaurant åbner eksklusiv afdeling

Af Freja Dumont

På Lystbådehavnen i Aarhus har Restaurant Anker, der ellers er kendt for sit franske brasserie, åbnet dørene til en helt ny og eksklusiv gourmetafdeling ANKER GOURMET.

Køkkenet har hentet det fantastiske kokketeam Filipe Miguel Valentin Pereira og Katrine Faust Andersen. De to kokke har en stor viden og passion for gastronomi – centreret om fisk og grønt – med i bagagen, og det er netop dette fokus, der er omdrejningspunktet for stilen hos ANKER GOURMET. 

Nye, eksklusive rammer

Selvom lokalerne hos Restaurant Anker altid har været kendt for sin hyggelige og smagfulde stil, har gourmetafdelingen fået et nøk opad, hvad angår indretningen: 

”Det skal selvfølgelig være tydeligt for vores gæster, om de besøger vores brasserie eller vores gourmetafdeling, og dette afspejles nu i den eksklusive indretning, vi har skabt i vores gourmetafdeling” siger Martin Schultz, ejer og direktør hos Smag og Slægt.

Fakta om Smag & Slægt

Smag & Slægt er navnet bag familie-virksomheden, der driver Restaurant Anker, Anker Gourmet, Den Lille Kro på Nørreallé, Restaurant NorR og Restaurant Martino, der begge er placeret på Marselisborg Lystbådehavn, med udsigt over Aarhusbugten. Desuden driver de Restaurant Mast – en søsterrestaurant til Anker i Middelfart på Fyn.

Prisvenlige gourmetoplevelser: Kendt Aarhus-restaurant åbner eksklusiv afdeling

Priser i den yderst rimelige ende

Det er ikke kun de flotte rammer, der definerer ANKER GOURMET. Kokketeamet har gennem de seneste måneder arbejdet målrettet på at skabe farverige og velsmagende retter, der indgår i restaurantens to tastingmenuer.

Der er stadig kød at finde i menuerne, men hovedvægten ligger på retter med fisk, skaldyr og grønt – blandt andet fra Den Økologiske Have i Odder.

Madstilen er ikke fanatisk defineret, men alle råvarer er særligt udvalgt ud fra princippet “det skal give mening”.

”Det var vigtigt for os at skabe en gourmetoplevelse, som alle har mulighed for at prøve. Vi vil gerne skabe unikke livsøjeblikke for de mange, og derfor har det fra starten været vigtigt for os, at prislejet ikke skulle stikke helt af,” siger Martin Schultz.

Prislejet er derfor at finde i den yderst rimelige ende, når det handler om gourmet-oplevelser, hvor der også er gjort meget ud af at sætte kreative vinforslag til de enkelte retter.

Hvad: ANKER GOURMET åbner
Hvor: Restaurant Anker, Fiskerivej 12
Hvornår: ANKER GOURMET har åbent onsdag til lørdag fra kl. 18.00
Hvor meget: 9 retters menu 498 kroner + 5 gl. vinmenu 428 kroner, 13 retters menu 748 kroner + 7 gl. vinmenu 498 kroner, helaften menu inklusiv 13 retters menu, 7 gl. vinmenu med eller uden alkohol og kaffe & petit fours 1298 kroner.

Del artikel

Andre læser også