Anmeldelse af Liam Gallagher: Når Oasis-hits redder dagen

Lørdag aften fik Smukfest besøg af en af rockens mest kontroversielle frontmænd. Liam Gallagher havde dog stort besvær med at opretholde både sin egen og de fremmødtes interesse, og det famøse fællessang måtte vente længe på sig.

Hvordan ser et par tusinde festivalgængere ud, når de venter på megahittet Wonderwall? Svaret kunne tidligt lørdag aften findes foran Stjernescenen på Smukfest, hvor britiske Liam Gallagher gav koncert. Liam Gallagher er kendt og berygtet for hhv. fortiden i hedengangne Oasis og kontroversielle udtalelser – ofte rettet mod broderen Noel. Oasis er opløst uden umiddelbart begrundet håb om genforening, men de to (slags)brødre turnerer stadig hver for sig. Man kan næsten kalde det symbolsk, at Roskilde Festival booker Noel, mens Smukfest booker Liam samme år. På papiret er der da også tale om en fornuftig booking, men 46-årige Gallagher havde svært ved at nå ud til et publikum, der synes at kede sig cirka lige så meget som forsangen selv. Den middelmådige lyd gjorde desuden ondt værre.

Gennemgående kedeligt

Måske var seancen for nogen i højere grad et fravalg af Christopher på Bøgescenerne end et tilvalg af Gallagher. Musik og tale fløj i mange passager hen over hovedet på publikum, som var Liam og co. blot elevatormusik. Bandet spillede stabilt, omend monotont og forudsigeligt, og ingen af medlemmerne gjorde væsentlig figur af sig. Bevares, det musikalske udtryk fejlede skam ingenting, og også flere af sangene fra solokarrieren er ganske fornuftige. Problemet var nærmere, at både forsanger og det anonyme band var et kedeligt bekendtskab, der ikke udstrålede særlig meget gejst. Ingen er i tvivl om, at britten ikke just er en humørbombe, men mere synlig spilleglæde havde gjort underværker. Især når netop spilleglæde ofte er nøglebegrebet, der kendetegner de optrædende på Smukfest.

Reddet på målstregen

Ikke overraskende var nogle af de mere klassiske Oasis-sange placeret sidst i sættet. Det vakte publikum til live og kulminerede i højdepunktet Wonderwall. Mon ikke netop denne sang er blevet tæsket igennem mere end et par gange eller tusind på en billig guitar rundt om på teltpladserne i den forgangne uge. Uanset var Wonderwall lige præcis den stikpille, der var brug for, for at få publikum til at udføre det, de er bedst til i Skanderborg – fællessang. Frontmanden fik derved genskabt kontakten til et ellers tabt publikum, og det manglede da bare.

Vurdering

Koncerten med britpopperen går ikke over i historien. Det sparsomme antal af publikummer blev tabt for tidligt og samlet op for sent. Bandet kom aldrig for alvor så langt ud over scenekanten, at det kunne mærkes. Det var ærgerligt, eftersom de fleste af de medbragte sange er ganske holdbare. Der var underligt sjusket med lyden, hvilket sendte den ikoniske nasalvokal for langt hen over hovedet på publikum. Fortidens hits kom heldigvis til undsætning i 11. time, og vi fik dermed slået deres holdbarhed fast med syvtommerpløkker.

Sætliste:

Rock ‘n’ Roll Star

Morning Glory

Wall of Glass

Greedy Soul

For What It’s Worth

Shockwave

Bold

Columbia

Slide Away

Lyla

Once

The River

Cigarettes & Alcohol

Wonderwall

Supersonic

Champagne Supernova