Fra Molskroen til en grillbar i Latinerkvarteret
(Haute Friture er lukket i dag)
Haute Friture er navnet på den nye grillbar i det centrale Århus. Det er nytænkning af den gamle grillbar. Dog er maden ret langt fra det man typisk forbinder med en grillbar. Manden jeg hentyder til i overskriften, er Troels Buus Thomsen, som ejer Haute Friture sammen Daniele Antonelli. Troels Buus Thomsen er jordens flinkeste mand. Han er altid glad og smilende. Han har i den grad overskud til andre mennesker, selvom hans arbejdsdag nok er længere end de flestes. Troels Buus Thomsen ejer Lecoq, og har Den Rustikke sammen med Daniele Antonelli. For en måneds tid siden åbnede han sin tredje forretning i Latinerkvarteret. Konceptet er enkelt. Det er god og anderledes fastfood, med råvarer man normalt ikke ser inden for denne kategori. Navnet Haute Friture vidner om stor kreativitet og opfindsomhed – ros til det.
Ganske enkelt godt
Jeg havde æren den dag, af at have en kendt madblogger med. Malou Rotvel Pagh, som har madbloggen, www.klidmoster.dk . Hun har godt 60.000 læsere på sin blog. Samme dag, som jeg skulle møde Malou, læste jeg om hende i Berlingske Tidende. Jeg tænkte, at det var spændende at møde en person, som har flere læsere end nogle af de lokale medier. Malou blogger om alt inden for mad og drikke, men er også dommer i DM i hotdog, som hver år afholdes i Tivoli Friheden i Århus.
En anderledes hotdog. Den hedder faktisk en Lecoqdog. Man skal ikke forvente den klassiske hotdog med det hele. Nej, tværtimod. Pølsen er en fransk-marokkansk Merguez pølse, som kommer direkte fra Paris. Ja, lad os slå det fast en gang for alle. Den pølse kan løfter alt. Den var dejligt krydret med en let smag af spidskommen, fennikel, hvidløg og chili – den tog kejler. Kødet var til at få øje på. Et bud er, at der er 95% kød i den pølse.
Brødet i vores hotdogs er mørk og lettere grov. Vi er ikke helt enige om brødets størrelse, men jeg synes det var passede, mens Malou syntes det var lidt stort. Malou udbrød spontant, da hun havde taget sidste bid af sin hotdog, ” den her Merguez vil jeg køre langt for at spise”. Jeg er enig, hold op hvor den smagte godt. Som tilbehør var der chilimayo, lidt spidskål og en yoghurtdressing. Enkelt og simplet. Lige før det er kunst. Prisen for en hotdog er 25 kroner – svinebilligt.
Det smager intet mindre end forrygende godt
Hver dag har Haute Friture dages ret til 65 kroner. Den dag vi var forbi – eller rettere sagt en af dagene, var det braiseret kalv med linser, salat og brød. Kødet var af kalvecuvette. Det var mørt som ind i himlen og med perfekt kødsmag. Stykkerne var store og der var ganske lidt fedt på dem. Linserne var fint krydret med en smule bid i. Dagens ret denne dag var så god, at man kunne ønske sig en sms næste gange den er på menukortet. Uden tvivl, er det byens bedste dagens ret til 65 kroner.
Altid porchetta på grillen
Min gode madmakker fik porchetta med fritter, salat, brød med pesto til 65 kroner. Jeg har fået det to gange før, og var yderst tilfreds. Det var Malou også. Hun kom flere gange med rosende ord – og Malous appetit på porchettaen var ikke til at tage fejl af. Så dommen var klar, den smagte fantastisk – og ros til de flotte sprøde svær.
Natåbent
Nu er der mulighed for ordentlig mad om natten. Noget man ikke har set så meget til i byen. Køen en sen fredag eller lørdag kan godt være ret lang. Men som sagt, mener vi, at der er grund til at vente. Der findes ikke bedre mad i de sene nattetimer end på Haute Friture – så er det slået fast. Billedet nedenunder er taget da Haute Friture åbnede, og ikke den dag jeg anmeldte dem. Der sælges ikke alkohol på Haute Friture, men de har flere forskellige typer juice, saft, cider og selvfølgelig vand.
Haute Friture – burde være en succes
En så god og anderledes grillbar som burde være skabt til succes. Det er da heller ikke til at tage fejl af. Der var allerede mange mennesker – en søndag ved 14 tiden. Men fastfood af den kvalitet, og til byens bedste priser. Ja, det skal jo tiltrække folk. I øvrigt er der pænt og rent på Haute Friture – ikke altid noget man forventer sig af en grillbar. Lokalerne er flotte og indbydende.
Aarhus Update giver hermed Haute Friture en varm anbefaling.
Haute Friture
Graven 16
8000 Aarhus C
Telefon +45 32 14 00 95