Anmeldelse: Jada var som en sol midt i gråvejret

Nogle gange skulle man tro, at der var en kvote for solskin, siden vejret i Danmark kan skifte så brat.

Torsdag var der både EU-formandskab, kongepar, sommervejr og Zelenskyj i luften i Aarhus, og fredag var en maveplasker af en regnvejrsdag. 

Som havde man overtrukket kontoen for godt vejr for ugen, og nu skulle regningen betales – med renter.

Publikum til Jadas koncert til Fed Fredag kunne derfor have været sponsoreret af Rains – næsten lutter sorte og armygrønne regnfrakker var at skue, fra hvor vi stod, og hætterne var godt trukket om hovederne.

Der skulle lidt til for at varme os op.

Borgmesteren som opvarmning

Inden Jada kom på, var der pludselig en særlig gæste-DJ på for aftenen – selveste Anders Winnerskjold.

En overraskelse lig Zelenskyj i Aarhus lufthavn torsdag, bare med mere groove.

Jeg havde været ude at tisse og missede derfor introduktionen og forblev konfus på den fede måde.

Borgmesteren stod ved siden af en guldpåklædt DJ og til tonerne af Rahim og Odbjergs “Stor Mand” viste han, at han har godt med rytme i kroppen.

Et andet medie var på pletten og fik fanget en video af sessionen – se den her.

Jeg var paf, jeg var solgt. Fem stjerner til Winnerskjold herfra – hvilken diversitet, den mand har vist på 24 timer, det tager vi hatten af for.

Da vi havde sundet os lidt efter den oplevelse, entrerede Jada scenen 20.18 til tonerne af hittet Keep Cool.

Hun nærmest svævede ind, klædt i hvidt.

Hendes tanktop havde ”J’adore Jada” skrevet henover brystet. Et budskab, der også figurerede på bandets, danserne og korpigernes tøj.

Det kunne også have været skrevet henover publikums regnfrakker.

Hvis der er nogen, der kan række ud over scenekanten og gribe folks hjerter, så er det Jada.

Og fra sekundet, hun stod på scenen, havde hun os i sin hule hånd. Med lige dele varme og ydmyghed besidder hun et helt særligt nærvær.

Og en stemme som ingen anden.

Tag tøjet af!

”Det betyder ALT, at I er kommet. Der er Roskilde Festival, Zelensky var her, og det har regnet hele dagen,” lød det taknemmeligt fra Jada, der er kendt for at være åben og sårbar på scenen.

“Jeg er altid bange for, at der ikke kommer nogen. Aarhus, I er for vilde!”

Regnen holdt sig væk under stort set hele koncerten, bortset fra enkelte dryp.

Jada gjorde sit for at få sat pep under publikum – både med at invitere folk tættere på scenen, men også ved at opfordre dem til at smide de tunge regnfrakker.

“I har aaalt for meget tøj på,” grinede hun.

Det var tydeligt, at der var dedikerede fans blandt publikum.

Folk sang med på teksterne – højt – især under Leave me Lonely, Take it or Leave it og Nudes.

Korpigerne og danserne var velkoreograferede og i topform, og man mærkede, at kemien blandt ensemblet er i top.

Man fik en fornemmelse af, at det var Jada og hendes venner og veninder, der optrådte sammen.

Der var spontane kram undervejs, og indimellem fremhævede Jada nogen ved navn og kom med en lille anekdote.

Hun inviterede gang på gang publikum med ind i sit intime scenerum, hvor feststemning og sårbare tårer var lige tilladt.

Hun italesatte, hvor svært det er at være menneske i verden lige nu, og at det er ok at ville råbe og feste og danse, for så at rulle sig sammen og græde lige bagefter.

Under sangen Something to Say stod hun og danserne og viftede med store, hvide flag, som for at ønske mere fred og ro i verden.

Folk i publikum holdt om hinanden og stod og vuggede til Jadas budskab om, at ingen er alene, og at vi må holde modet oppe, for det skal nok gå, det hele.

To nye sange fik premiere

Jada har ikke udgivet nyt musik i mere end fire år. Hun ønsker ikke at forcere noget.

“Det skal føles rigtigt, betyde noget. Og der er sket meget for mig de seneste år – jeg er blandt andet blevet mor. Og Aarhus… kan I tåle at høre en helt ny sang?”

Om vi kunne.

Jada har en ting med at introducere nye sange første gang i Aarhus.

Tilbage i januar 2020 blev Nudes spillet for allerførste gang til hendes totalt udsolgte koncert på Train (jeg var der, og jeg manglede to tænder, men den fortælling må høre en anden artikel til).

Legacy hed debutsangen anno 2025 i Aarhus.

Sangen om moderskab og at gentage generationelle mønstre, man egentlig ikke ønsker at gentage, blev taget vel imod af publikum.

Den havde klare country-vibes i sin lyd – en lidt anden genre, end den vante R’n’B, man forbinder med Jada, men det fungerede virkelig godt.

Og saftsusemig om ikke den blev fulgt op af endnu en premiere – sangen Different Kind of Woman, der handler om ændringer, man har længtes efter hele sit liv, kvindelivet i særdeleshed.

Til denne sang rykkede Jada & co helt tæt sammen i midten af scenen – stemningen blev intim og tempoet sat ned, og instrumenterne blev skåret ned på et niveau, der gav á capella-fornemmelser.

Jadas stemme, korsangernes akkompagnement og guitaren var hovedfokus.

Stadigvæk umiskendelige country-vibes, og det var hammerlækkert.

Endte i en energieksplosion

Efter den sjæler blev der sat fut i publikum med Nudes og Don’t Say My Name and Forget it Again, og manges fødder rørte efterhånden knapt jorden.

Her mod koncertens afslutning var Rains-frakkerne løsnet i hætterne, som var det slips til en firmafest på de sene nattetimer, folk stod ikke stille ret længe af gangen, og stemningen var fantastisk.

Jeg indtog ikke andet end end Pepsi Max, og jeg var alligevel beruset.

Jeg havde sat mig for at være kritisk her til aften, men jeg knak.

Muligvis er jeg hamrende inhabil som årelang fan, måske er det glæden over at have et fuldt tandsæt i munden denne gang, men jeg spytter altså fem stjerner i Jadas retning helt uden at skamme mig.

Som en sagde til mig på vej mod udgangen “…Jada er jo Danmarks Beyoncé,” hvortil jeg bare tænkte, hvem fanden er Beyoncé?