Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Anmeldelse: Ordinær og smagløs madoplevelse hos kinesiske Restaurant Vinde

Af Jan L. Pedersen

Restaurant Vinde er særligt kendt for sin Vinde-buffet, der rummer alt, hvad hjertet kan begære. Sushi, Mongolian Barbeque og kinesiske retter. Salater, supper, fri is og kaffe. Ifølge dem selv serverer de altid 1. klasses råvarer med en smag, der er i top og til fornuftige priser. Og så lavet af en erfaren kinesisk kok. Autenticitet og smag må vi desværre lede længe efter, da vi besøger restauranten en fredag aften.

 

Aarhus V fredag sidst på eftermiddagen. Bilerne suser ud af byen via på den stærkt trafikerede Viborgvej i Hasle. Et spændende område, der rummer alle nationaliteter og samfundsklasser. Egentlig også en del spisesteder. Restaurant Vinde er én af dem placeret klos op ad hovedvejen. Placeret ovenpå en vinhandel og mellem adskillige supermarkeder kan man være i tvivl om, at der faktisk ligger en kinesisk restaurant, men et reklameskilt leder os på vej. Restauranten skulle efter sigende også være børnevenlig, hvilket vi glæder os til at opleve. 

 

Take-away på menu´en

Vi vælger take-away denne aften. Vinde udbyder forskellige take-away muligheder. Der er tre forskellige menu´er med tre retter i hver og til en pris, der spænder mellem 89-128 kroner. Der ud over to selskabsmenuer til henholdsvis 118 og 158 kr. samt et større udvalg af à la carte og børnemenuer i prisklassen 40-60 kroner. Priser, hvor alle bør kunne være med. Vi vælger Menu 3 med tre små retter, miniforårsruller, et par børneretter samt en sushi-menu.

Anmeldelse: Ordinær og smagløs madoplevelse hos kinesiske Restaurant Vinde

 

Menu 3 til den lille sult

For 89 kroner. pr person får man en lille portion kylling i karry, oksekød med bambusskud og champignon samt fire dybstegte kongerejer, dertil en stor portion kogte ris. Er man grovsulten, vil denne portion ikke række, måske kun lige fordi mængden af ris er kæmpe i forhold til den reelle ret. Såvel kylling som oksekød er blødt, veltilberedt og smagfuldt.

 

Anmeldelse: Ordinær og smagløs madoplevelse hos kinesiske Restaurant Vinde

 

Grøntsager skal man lede længe efter, og sovsene er tynde og ja, temmelig udefinérbare. Bambusskud og champignoner er der rigeligt af, bare ærgerligt at det er grøntsager fra glas. Det kan smages. Vi savner i høj grad de lovede 1. klasses råvarer. De var der ikke. I gamle dage råbte man ´hurra´, når man fandt en reje i sin BUKO Rejeost. Det samme gør vi, da vi finder en reje i vores indbagte tigerrejer. Store og flotte ser de ud, men det er mere en friturestegt klat dej, end der er tale om skaldyr.

 

Anmeldelse: Ordinær og smagløs madoplevelse hos kinesiske Restaurant Vinde

 

Ordinær og kedelig sushi uden smag

Sushi-udvalget er stort. Der er mange variationer, ligeledes adskillige menuer. Vi vælger menu 3 med 35 stk. sushi og 10 varianter til 258 kroner. Rullerne er flotte og indbydende. Risen er fint tilberedt, klistrer ikke, er ikke overkogt, ikke rå. Fisken, uanset laks, tun eller kingfish mangler dog smag. Vi har svært ved at skelne smagene fra hinanden, alt synes ens. Godt der er soya, syltet ingefær og washabi med som tilbehør til at give det en ekstra dimension.

 

Anmeldelse: Ordinær og smagløs madoplevelse hos kinesiske Restaurant Vinde

 

Børnene er især vilde med tofu´en, som de forveksler med en pandekage. Og det har de såmænd ret i. Alt for sød. Fint til pengene, men ingen stor sushioplevelse, desværre.

 

Anmeldelse: Ordinær og smagløs madoplevelse hos kinesiske Restaurant Vinde

 

Børneretter – den kendte fra grillbaren

Restaurant Vindes børnemenu består af fem klassiske retter, som i det store hele ikke har en disse med Kina at gøre. Vi vælger en rødspættefilet med pommes frites og remoulade samt to mini-forårsruller med salat. Dertil køber vi ekstra mini-forårsruller med sursød sovs. Pommes frites er godkendt, stadig lune og sprøde trods transport ud af huset, og fisken er lun, sprød og smagfuld. Dejlig ret, bare i for små mængder.

 

Anmeldelse: Ordinær og smagløs madoplevelse hos kinesiske Restaurant Vinde

 

Vores dreng er stadig sulten, da han har gjort kål på herligheden. Filodejen omkring forårsrullerne er sprød, men rullerne mangler som alt andet smag. Vi har svært ved at definere det hvide fars indeni, kylling eller svin? Af grøntsager finder vi hvidkål i større mængder. Den sursøde sovs er tynd og mest af alt bare sød, og salaten består af revne gulerødder og hakket iceberg, dertil en stor portion præfabrikeret Thousand Islands dressing. Næppe børnevenligt, og det forbliver uberørt. En tam oplevelse.

 

Anmeldelse: Ordinær og smagløs madoplevelse hos kinesiske Restaurant Vinde

 

 

Vurdering

  • Er man sulten, ukritisk og uden ambition om en kulinarisk, autentisk oplevelse, så er Restaurant Vinde som sådan god nok. Visuelt er der ikke noget at komme efter, maden tager sig ud som forventet. Men smagen udebliver, og de gode råvarer, som de annoncerer med på deres hjemmeside, mener vi ikke har været brugt i denne ombæring. Kinesisk mad bør være lig med sprøde grøntsager, smagfulde krydderier og kraftfulde saucer og fond. Det er ikke, hvad vi fik i aften. 

 

  • Vi var overbeviste om, at de friske råvarer var gemt til sushien. Sprødheden på grøntsagerne var god og tilberedningen af ris ligeså. De var flot udformet, de smagte ganske enkelt bare af for lidt. 

 

  • Personalet var søde, rare og smilende, og maden kom nogenlunde til tiden. 

 

  • Samlet pris for maden: 459 kroner. Nok til at gøre familien mæt, men det var ingen stor oplevelse for prisen. Var Vinde børnevenlig? Tjae, det vil vi ikke sige. Børnene elskede pommes fritterne og fiskefileten, men det behøver man ikke ligefrem tage på kinesisk restaurant for at få. Generelt må de gerne oppe sig på smagen og råvarerne, hvis vi skal komme igen.   

 

Restaurant Vinde

Viborgvej 161B
8210 Aarhus V
Telefon 86 28 88 38
Website: 

 

 

Del artikel

Andre læser også